Stærkt comeback af danske double

Britta Andersen og Joakim Fischer spillede sig fredag i semifinalen i mixeddouble ved Malaysia Open i badminton efter et heroisk comeback mod kinesisk par.

Bagud 16-20 i tredje og afgørende sætte styrede den danske mixeddouble Britta Andersen/Joakim Fischer fredag mod exit i Super Serie-turneringen Malaysia Open. Men med et fantastisk comeback efterlod danskerne deres kinesiske modstandere Zhao Tingting/Zhang Jun, som forstenede og udnyttede deres anden matchbold til 23-21-gevinst. Dermed kvalificerede de sig til semifinalen i den stærkt besatte turnering.

Andersen og Fischer havde taget første sæt med 21-12, mens kvartfinaleseedede Zhao og Zhang snuppede andet med 21-10.

Det kunne være blevet til mere dansk i semifinalerne i mixeddouble, men Kamilla Juhl og Thomas Laybourn tabte 16-21, 22-24 til det førsteseedede indonesiske par Nova Widianto/Lilyana Natsir.

Senere fredag spiller Jens Eriksen og Martin Lundgaard kvartfinale i herredouble, mens Peter Gade og Kenneth Jonassen gør det samme bare i herresingle.

/ritzau/