Stærke navne præger Vuelta-startlisten

Alle trøje-vindere fra Tour de France skal også duellere i Vueltaen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det bliver et stærkt pakket felt, der fra lørdag skal køre årets sidste Grand Tour, når Vuelta a España starter.

Movistar har mandag offentliggjort holdet, der blandt andet tæller superduoen Nairo Quintana og Alejandro Valverde. Samtidig har Tinkoff-Saxo bekræftet, at Peter Sagan og Rafal Majka også stiller til start.

Valverde, der blev treer i løbet sidste år, samme placering som han fik i årets Tour de France, må sammen med holdkammerat Quintana være blandt løbets favoritter.

Hele Tinkoff-Saxo holdet bliver først annonceret tirsdag, men sikkert er det, at den forsvarende mester Alberto Contador ikke skal køre med.

Det skal den grønne trøje fra Frankrig derimod. Peter Sagan skal jagte etapesejre i Spanien, hvor det indtil videre er blevet til tre af slagsen for den hurtige slovak, som har deltaget i løbet to gange tidligere.

Astana har set bort fra danske Jakob Fuglsang, men mønstrer til gengæld en springfarlig trio i form af Vincenzo Nibali, Fabio Aru og Mikel Landa.

Når der dertil kan lægges Tour-vinder Chris Froome, amerikanske Tejay van Garderen, og den formstærke hjemmebanehelt Joaquim Rodriguez, er der en yderst potent Vuelta i sigte.