Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den nyslåede manager for FC København, Ståle Solbakken, forventer ikke at kunne råde over Nicklas Bendtner til næste sæson. Trods forbedret transferbudget er der næppe råd til at betale angriberens løn.
Nicklas Bendtner er i øjeblikket mere i København end i London, hvor danskerens kontrakt med Arsenal udløber om få måneder. Søndag var Bendtner på plads i Parken til derbyet mod Brøndby.
Med kontraktudløb i Arsenal til sommer kunne det være en mulighed, at Bendtner ville trække i FCK-trøjen til næste sæson, men sådan bliver det ikke i følge Ståle Solbakken:
- Jeg snakkede engang med hans far, mens jeg var i Wolverhampton. Jeg sagde, ’hvis alt går galt, kunne han så tænke sig at spille for Wolverhampton?’ Lønningsmæssigt havde det været nemmere i Wolverhampton, siger Solbakken til bold.dk.
Han begrunder svaret med økonomiske årsager.
- Han tjener mere end hele vores hold tilsammen. Men hvis han ringer til mig og siger, at han kunne tænke sig det, så skal vi se på det. Men vi har ikke fået nogen henvendelser, siger Solbakken.
Nicklas Bendtner, der før sit skifte til London spillede for FCKs ungdomshold, har trænet med Københavner-holdet ved et par lejligheder for at holde formen ved lige i forbindelse med skader. Men et permanent skifte til de danske mestre er ifølge manager Solbakken ikke på trapperne.