Spilleren med nul mål, der ikke kunne slippe ud af centrum

Danmark vandt 31-28 over Rusland på en dag, hvor Kasper Søndergaard fyldte meget i billedet, selv om han kun spillede ganske lidt og slet ikke scorede.

Benjamin Munk Lund er sportsredaktør på Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Kasper Søndergaard spillede i aften i omegnen af 10-15 angrebsminutter i VM-kampen mod Rusland. Det første spilleminut kom på et tidspunkt, hvor Danmark førte med otte mål.

Derfor er det heller ikke urimeligt at hævde, at Søndergaard ikke var sådan decideret »kampafgørende«, som det hedder med tidens mest tyndslidte, fortærskede frase, da Danmark vandt 31-28.

Hvorfor skal dette skriveri så begynde med Søndergaard?

Fordi han alligevel var den mest interessante historie fra VM i herrehåndbold torsdag. De af os, der havde muligheden for at følge nyhedsudviklinger i løbet af torsdag formiddag, oplevede således, hvordan et videoklip fra onsdagens træning med landsholdet foretaget af TV2 sporten og lagt på stationens facebook-side blev en ganske stor dagsorden.

Her så man en frustreret Søndergaard råbe ud mod træningsbanen, at det »var respektløst«, inden han høvlede en vanddunk i gulvet på vej ud med udskiftningsbænken. Der blev gættet på, at det respektløse var noget, Søndergaard havde været udsat for på træningsbanen.

Det klip landede kun 24 timer efter, at en tydeligt skuffet Søndergaard havde forholdt sig til at have siddet 60 minutter på bænken mod Tyskland.

I et interview, der var klippet ind omkring vredesudbruddet i hallen, sagde Søndergaard følgende:

»Der skal nok ikke så mange flere kampe til som den mod Tyskland, før jeg får en smule dårlig samvittighed over for min familie, der er under stort pres derhjemme. Min kæreste har fuldtidsjob, min søn går meget mere i vuggestue, end han normalt gør, og vores forældre er på overarbejde.«

Se, den historie fangede hurtigt alt vinden i sine sejl og blæste gennem morgenens nyhedsbillede med stor fart. Selvfølgelig gjorde den det. Vi har vel i 10 års tid ikke rigtigt oplevet åbenlys frustration omkring det danske landshold.

Så er det selvfølgelig en historie, når det sker - og ikke mindst, når det sker på et tidspunkt, hvor holdet under den nye træner har haft svært ved at ramme resultaterne.

Man skulle imidlertid have internet-frikvarter før sin frokost for nå at kigge med. For TV2 fjernede meget pludseligt og historien - det skete kort efter, at Søndergaard på sin twitter-konto havde været ude at skrive, at han bestemt ikke var frustreret over noget som helst.

Da Søndergaard så omsider fik chancen mod russerne, virkede han frygteligt nervøs. Frygteligt. Kom ikke af sted på et par gode muligheder, brændte herefter flere skud og fik slet ikke scoret.
Ja, han lignede faktisk en påvirket mand.

Og da russerne samtidig kom tættere på, blev arbejdet med at få ham ind i turneringen naturligvis opgivet.

Det kommer han forhåbentlig, for danskerne har i mine øjne brug for Søndergaard videre i turneringen. Jeg har altid syntes, at Skjern-backen tilbød det danske spil en stærk og vigtig dimension angrebsmæssigt. Holdet spiller hurtigere og bredere med Søndergaard, der også ofte håndterer fremskudte spillere i modstanderforsvaret langt bedre end alternativet Mads Christiansen.

Men det blev så heller ikke torsdag aften, at Søndergaard kom ind i VM-turneringen.

Det var der til gengæld andre, der gjorde. Ikke mindst Jesper Nøddesbo og Rasmus Lauge - ligesom Nicklas Landin endelig, endelig havde en fin og afgørende periode i det danske mål, da holdet de sidste 10 minutter af første halvleg reelt afgjorde kampen og gik fra 8-8 til 16-8.

Det var den bedste periode, danskerne endnu har spillet ved dette VM. Og den skal de da huske og lære af, når de genser kampen.

Men der må sørme også ligge noget læring og gemme sig i, hvorfor der i anden halvleg skulle flirtes med et spændingselement. Men det blev der. Danmark tabte anden halvleg med otte mål, og det passede desværre alt for godt ind i det mønster, vi har set i kampene mod Argentina og Tyskland.

Danskerne kan ikke overbevisende kontrollere en kamp lige nu. Ikke engang kampe, hvor man er foran med otte og syv mål.

Det er den lidt kedelige lærdom på en aften, der dog mest var god. God fordi Danmark vandt - og det var fortjent. God fordi Landin i perioder så godt ud. God fordi Rasmus Lauge var en overbevisende spilstyrer.

Aftenen var sådan set værst for den spiller, der var den store historie i går - nemlig Kasper Søndergaard.