Søren Larsen rasende på holdkammerat

Schalke-angriberen Søren Larsen er frustreret over den holdkammerat, der sendte ham ligger på hospitalet med tre brækkede ribben og en blodfyldt lunge.

Søren Larsen fik et hensynsløst skub bagfra til torsdagens træning i Schalke. Resultatet var tre brækkede ribben og en blodfyldt lunge til danskeren, der ikke er videre tilfreds med holdkammeraten, der skubbede.

- Jeg er sur, rasende og frustreret. Normalt ville jeg holde min mund i sådanne situationer, men nu har jeg bare fået nok, siger Søren Larsen fra sin hospitalsseng til Ekstra Bladet.

Angriberen beskriver de efterfølgende smerter som så store, at han følte, han skulle stille træskoene. Han vil dog ikke ud med navnet på den spiller, der ikke kunne tåle at blive oversprintet af danskeren og skubbede ham hårdt i ryggen, så han røg ind i knæene på en målmand.

/ritzau/