Sønderjyskes Lodberg utilfreds med røde kort

ARKIVFOTO. Viceanfører Niels Lodberg stopper i Sønderjyske til sommer. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Niels Lodberg spillede sin sidste hjemmekamp på Sydbank Park i Haderslev, da han efter sommerferien skal være spillende assistenttræner i Horsens.

Den 34-årige midtbanespiller blev skiftet ind i en søvndyssende kamp, men bare et kvarter efter tog det fart med et rødt kort til Daniel Jensen, en Sønderjyske-reducering og endnu et rødt kort til Nicolaj Madsen.

Niels Lodberg var hovedrystende over for dommer Jørgen Burchardts indsats.

»Det var dramatisk. Det er en dommer, der ikke har fingerspidsfornemmelse. Han blæser en stille og rolig kamp op,« siger han til TV3 Sport efter kampen.

Niels Lodberg blev klappet af fansene efter kampen, hvor det er blevet til 61 kampe og tre mål i Haderslev-trøjen.

»Jeg har været vant til tanken i længere tid, så jeg er ikke vemodig. Det har været en fantastisk tid, og jeg har været glad for at kunne bidrage. Det er det vigtigste,« siger han.

Daniel Jensen var sammen med Nicolaj Madsen én af de to spillerne, der måtte gå tidligt i bad.

»Det var ærgerligt. Jeg havde håbet på at møde Midtjylland, men dommeren ville det anderledes. Jeg går altid 100 procent efter bolden, og da vi er bagude 0-2 vil jeg gerne have gang i tingene. Men det er tyndt at give gult kort på mit første frispark i kampen,« siger han.