Sne og personligheder søges

Rent pengemæssigt går det godt for det omrejsende skicirkus, men efter et olympisk år med fuldt fokus er det blevet hverdag, hvor vejret driller og stjernerne ikke brænder igennem uden for inderkredsen.

Bode Miller er en af de få personligheder, der findes i den alpine skisport i øjeblikket. Det kan også aflæses i hans indtægter, som ligger mellem 25-30 mio. danske kroner.<br>Foto: Thomas Coex Fold sammen
Læs mere

Da altid smilende Ursula Hoffmann forleden bød velkommende til endnu en lang vintersportsdag på den tyske TV-kanal ARD, gjorde studieværtinden det med ordet »kaiserwetter«, hvilket bestemt ikke var nogen tilfældighed.

Kejservejr betyder selvfølgelig, at solen skinner fra en blå og skyfri himmel samt at der er masser af dejlig sne. Sådan som det nu engang forventes i et vintersportsparadis som San Sicario i det nordlige Italien, hvor de alpine kvinder i disse dage er i aktion og hvor der for et år siden blev kæmpet om OL-medaljer.

Men vejret har ikke altid været, som vejret burde være på de europæiske pister denne vinter. Således måtte man i går kigge langt efter det traditionsrige styrtløb i Kitzbühel, og for at gøre ondt værre har et videnskabeligt magasin i den kulørte ende af skalaen i ugens løb opfordret håbefulde forældre til at holde deres børn fra skiløb:

»Lær dem at svømme i stedet,« hed det med henvisning til de klimatiske ændringer.

Der findes dog fortsat dem, der tør satse på den alpine branche, som er klar til at byde på vinterens højdepunkt, når der på lørdag blændes op for verdensmesterskaberne i svenske Åre, hvor der sågar findes sne.

Har det ok
Status før dette VM er, at branchen egentlig har det godt. Vel er interessen dalende, når man bevæger sig væk fra de mellemeuropæiske lande, hvor skisporten altid vil være stor »så længe nogle store bondedrenge synes, det er sjovt at drøne ned ad et bjerg,« som en amerikansk kollega udtrykte det under OL i Torino.

Alligevel er der pænt med penge i foretagendet. Både til Det Internationale Skiforbund (FIS), hvilket sågar smitter af på den lille danske afdeling og til de aktive. I hvert fald til dem, der befinder sig i den absolutte verdenselite med det amerikanske fænomen - og undtagelsen fra alle regler - Bode Miller i spidsen.

Det milde vejr i Europa fik hurtigt flere nordamerikanske skisportssteder til at vejre morgenluft. På sigt kunne det måske blive nødvendigt at flytte en større del af det verdensomspændende show vestpå, håbede de.

Stemningsforladt
»Selv om de klimatiske forhold og det milde vejr har skabt panik, tror jeg ikke, det bliver tilfældet,« siger en mand, der har fingeren på den internationale puls, pressechef i Dansk Skiforbund, Henrik Fritzen.

»For det første er konkurrencerne i USA og Canada totalt stemningsforladte. Der står måske en far og mor og kigger på, mens der er helt anderledes folkeliv og glade dage i Schweiz, Østrig, Italien og Tyskland. En stemning af helt andre dimensioner, der selvsagt smitter af hjemme ved TV-skærmene.«

Den stemning forbindes af mange danskere med dengang, alpint skiløb fyldte meget i stuerne herhjemme. Dengang det var lige så sikkert som amen i kirken, at var man sportsidiot, skulle man hver søndag i kirketiden se, hvordan det gik »alle tiders bedste alpine skiløber« Ingemar Stenmark.

Vi fik ham efterhånden gjort til »skandinav«. Så smagte det også sådan lidt af dansk triumf, når han satte brødrene Mahre fra USA, den elegante italiener Gustavo Thöni, og hvem der ellers havde den frækhed at udfordre ham, til vægs.

I hans svenske hjemland gik det helt amok. Der gav selv kirkerne op. Der var kun to muligheder: Enten flytte gudstjenesten eller sætte et fjernsyn op foran alteret. Sådan lød i hvert fald de bedste historier.

Det var i DR-monopolets tid. Der kunne være langt mellem snapsene, men når der stod sport på programmet, var vi alle på plads foran kassen.

Siden er udbuddet som bekendt blevet betydeligt større og samtidigt er det blevet en særdeles kostbar affære at sikre sig rettighederne til de største begivenheder i den kolde sne.

»Dengang fyldte skiløb meget i en almindelig dansk tv-seers liv,« siger Fritzen. »Det gør det desværre ikke mere.

Miller sælger varen
Det var også dengang, der var personligheder til. I dag er fanden-i-voldske Miller nærmest ene om at udfylde den rolle. Ikke at nutidens helte ikke kan stå på ski. Det kan de så sandelig, men det kniber mere, når det gælder om at sælge varen.

Den store østriger Hermann Maier formår det på sine bedste dage. Eller også er det i virkeligheden de mange spektakulære styrt, der har præget en stor karriere, der hjælper til.

I kvindeafdelingen kan de evige rivaler Anja Pärsson og i særdeleshed Janica Kostelic også trække overskrifter, når de kommer i verbal infight, men så er den heller ikke længere. Specielt ikke efter kroaten har valgt at holde et års pause.

Mangel på penge kan de dog ikke klage over. Som showets ubestridte stjerne topper Miller, der ifølge USA Today har en årsindtægt på fire-fem millioner US Dollars.

Det er dog ikke præmiepengene, der tynger i den forbindelse. Faktisk udgør de en lille del af indtægten, da de for de fleste stjerners vedkommende befinder sig i omegnen af to millioner danske kroner.

Fast gæst på disco
Men i Millers tilfælde er de spædet gevaldigt op med reklame- og sponsorindtægter, og man må også erkende, at han er en sand mester i gøre opmærksom på sig selv.

Hvem husker ikke, da han op til OL i Torino berettede om, hvordan han havde kørt World Cup løb i en brandert, hvorefter han drog op i bjergene for nogle uger senere at komme ned uden medaljer.

I stedet optrådte han nat efter nat på Sestrieres hotteste disco:

»Jeg oplevede den olympiske ånd,« sagde han bagefter.

Ifølge FIS er det hos kvinderne Kostelic og Pärsson, der topper præmiepengenes liste. Ærkerivalerne kørte sidste vinter sådan cirka fire millioner kroner hjem, nogenlunde ligeligt fordelt mellem dem.

Hos mændene toppede østrigeren Benjamin Raich (også cirka 2 mio.), mens styrtløberen Michael Walchhofer, Miller og Maier lå omkring millionen.

»Der tegner sig et interessant billede,« siger Fritzen. »Dem, der kører med de store pengepræmier, er på den forkerte side af de 30 år, hvorimod der ikke er penge til de mange ambitiøse unge, der prøver at slå igennem. «

Ifølge pressechefen ser man igen og igen, hvordan mange giver op som 21-22-årige og i stedet kaster sig over en uddannelse. De har simpelthen ikke råd til at fortsætte.

I øvrigt kom pengene forholdsvis sent ind i international skisport. Indtil den schweiziske journalist Serge Lang midt i 1960erne fik den gode ide at sætte World Cup´en på ski, var dette en klub for de glade amatører, men nu mærker selv danske skiløbere, at der er kommet penge på bordet.

»De opskruede beløb for TV-rettigheder giver FIS masser af penge, som de deler ud af til de enkelte forbund, hvilket også betyder kontanter til vores lille afdeling. Faktisk kan man sige, at FIS er vores næststørste sponsor.«

www.fis-ski.com

Det internationale forbunds hjemmeside med alt, hvad der er værd at vide om skisport.