Skørt mål! Her scorer Randers-spiller direkte på hjørnespark

 

Det var en hektisk første halvleg på Brøndby Stadion, da Randers gæstede Vestegnen søndag.

Og det var gæsterne fra Kronjylland, der kom bedst fra start med to mål i det første kvarter.

Erik Marxen stod for Randers-mandskabets anden scoring - og det var en ret speciel en af slagsen.

Anføreren sendte nemlig bolden i netmaskerne direkte på hjørnespark.

SE MÅLET I TOPPEN AF ARTIKLEN.

Brøndby fik altså en ret skidt start på kampen foran hjemmebanepublikummet, men det fik de blågule vendt op og ned på ikke længe efter.

Kamil Wilczek reducerede efter 25 minutters spilletid, før han udlignende til 2-2 på straffespark efter en dramatisk situation.

Her resulterede en voldsom tackling på Simon Hedlund i et direkte rødt kort til keeper Patrik Carlgren.