Skød og dræbte sin kæreste for to år siden: Nu løslades OL-stjernen igen

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den sydafrikanske løber Oscar Pistorius kan den 20. oktober forlade sin fængselscelle og kan i stedet afsone sin straf under opsyn i sit hjem. Det skriver BBC torsdag.

Løberen, der mangler begge sine underben, sidder fængslet, efter at han - angiveligt ved et uheld - skød og dræbte sin kæreste, Reeva Steenkamp, i 2013. Pistorius blev idømt fem års fængsel for uagtsomt manddrab - han har foreløbigt afsonet 10 måneder.

Pistorius har tilstået mordet, men han under hele retssagen hævdet, at han agerede i selvforsvar, da han troede, det var en indbrudstyv, han skød gennem døren til sit badeværelse natten til 14. februar 2013.

Pistorius blev verdenskendt, da han trods sit åbenlyse handikap deltog ved de olympiske lege i London 2012 - på lige fod med de andre deltagere. Han fik kælenavnet 'Blade Runner' på grund af sine benproteser.