På den ene side er han ærgerlig over at slutte lige uden for medaljepodiet efter seks en halv times knokleri i varmen. På den anden side føler Mattias Skjelmose ikke, at han kunne have gjort noget anderledes i VM-løbet i Kigali.
Til sidst var kampen om bronzen en duel mellem ham og Ben Healy. Og da ireren trådte væk på en stigning fem kilometer fra mål, var den danske kaptajn klar over, at det ikke blev til en medalje i denne omgang.
- Han kørte mig regulært ud af hjulet. Jeg tror ikke engang, han prøvede at angribe. Selvfølgelig blev jeg ved med at håbe til det sidste, men jeg kørte bare på dampene, siger Mattias Skjelmose.
Storfavoritten Tadej Pogacar genvandt VM efter et af sine karakteristiske soloridt. Remco Evenepoel stak af fra Skjelmose og Healy og blev toer.
Og så endte danskeren altså med at trække nitten i det store udskilningsløb.
- Det er en enormt blandet følelse. Jeg ville gerne have haft en medalje, men jeg er også bevidst om, at der ikke var mere tilbage i benene. Det var ikke held eller uheld. Det var bare benene, og Ben var bedre end mig, siger Skjelmose.
At han sad fremme i det skrappe selskab, bekræfter ham dog i, at han tilhører verdenseliten på lange og hårde ruter, som den rytterne blev udsat for i Rwandas hovedstad.
- Det viser, at jeg er en god mesterskabsrytter. Det her er mine løb, og når jeg har haft en periode uden uheld og tilbageslag, så er jeg en af de bedste i verden til den type løb. Jeg er stolt af min præstation og af holdet, siger Skjelmose.
Trods den sportslige skuffelse rejser han hjem med en stor oplevelse. Det første VM i Afrika glemmer han næppe foreløbig.
- Der var ekstremt mange fans. Det er meget sjældent, at jeg har oplevet så mange ved vejen. På vej ud mod Mount Kigali var det helt absurd. Man kunne ikke høre noget. Det var virkelig imponerende, siger Skjelmose.
/ritzau/