Skidt dag for Lisa Holm Sørensen

En runde i fem over par kostede golfspilleren Lisa Holm Sørensen kontakten til de førende i Wales Ladies Championship.

Efter blandt andet at have lagt flot ud med en førsterunde i 66 slag satte danske Lisa Holm Sørensen det hele til på tredjedagen af Wales Ladies Championship. Den 25-årige nordjyde brugte lørdag 77 slag på at nå hele vejen rundt og gled dermed ned på en delt 18. plads i turneringen.

Til gengæld er der andre danskere med helt fremme blandt de forreste. Både Iben Tinning og Amanda Moltke-Leth brugte 73 slag på deres runder. Det betyder, at Tinning inden søndagens sidste runde er tre salg efter de tre førende på en delt femteplads, mens Moltke-Leth har brugt et enkelt slag mere og må dele ottendepladsen med to andre.

/ritzau/