Skandaler bremser dansk cykling

Dansk cykling oplevede et sandt medlemsboom i 1990erne, da Riis, Holm, Skibby og Hamburger var heltene. I dag står unionen i stampe, og skandalerne i Tour de France giver ikke nye medlemmer, mener formanden for DCU.

Da Bjarne Riis fejrede triumfer i Tour de France i midten af 1990erne fik det en voldsom effekt på danskernes lyst til at cykle og være medlem af en klub. Inden for en tiårig periode skete der en tredobling af medlemsskaren i Dansk Cykel Union (DCU). Men siden årtusindskiftet har tilgangen været yderst moderat.

»Vi har oplevet en svag nettotilgang de seneste to år,« siger DCU-formand Tom Lund, som mener, at en Tour de France-sejr til Michael Rasmussen ville have givet en effekt.

»Ja, det er jeg overbevist om. Havde Michael Rasmussen vundet Touren uden de problemer, der har været omkring ham, så havde det været et fantastisk resultat for dansk cykelsport. Den samme effekt ser vi inden for andre sportsgrene. Når fodboldlandsholdet vinder noget stort, kommer der tilgang til fodboldklubberne, og vi kommer til at se det i dansk tennis, hvis Caroline Wozniacki laver resultater.«

Hvorfor har det den effekt?

»Store positive oplevelser og feterede stjerner det tiltaler og tiltrækker især mange unge mennesker. Man vil jo gerne identificere sig med succes og have idoler,« fortæller Tom Lund, som mener, at tilgangen af medlemmer fremover skal vindes ad andre veje.

»Ved at cykle får man en naturoplevelse og frisk luft. Og cykling er ikke lige så hårdt ved kroppen som for eksempel løb. Cykling bruges derfor tit til at komme sig over skader i andre sportsgrene,« siger Tom Lund.

Glem alt om eliten
Formand for Danmarks Idræts-Forbund, Niels Nygaard, tror ikke, det ville have haft hverken positiv eller negativ betydning for tilgangen til cykelsporten i Danmark, hvis Michael Rasmussen var vendt hjem til Danmark i triumf som vinder af Tour de France.

»Nej. Cykelunionen kan ikke forvente yderligere medlemstilgang på baggrund af de professionelle cykelrytteres superresultater. Jeg tror, cykelunionens største mulighed for at få tilgang ligger på motionsdelen. Hvis de er i stand til at forklare motionister, at cykelsporten er ideel til at holde sig i form, så kan de få yderligere tilgang til DCU,« siger Niels Nygaard fra sin ferie på Club La Santa, hvor han i øvrigt var på vej ud at cykle i går eftermiddag »ikke for at komme i eliten, men for at holde mig i en fornuftig og rimelig form.«

Han påpeger, at der var en indlysende Riis-effekt midt i 1990erne, hvor antallet af medlemmer hos DCU steg eksplosivt fra godt 9.000 i 1993 til over 18.000 seks år senere.

»Selvfølgelig er det godt for selvfølelsen i en sportsgren, at ens bedste udøvere gør sig godt internationalt, men den grænse er nået,« siger Niels Nygaard.

Kunne man ikke forvente, at DCU ville fortsætte sin eksplosive fremgang ligesom vi ser det i golfsporten, som i dag er Danmarks næststørste sportsgren efter fodbold?

»Nej, jeg tror, at golfsportens fremgang drives af den prestige, der er forbundet med at spille golf. Selvfølgelig var der en Thomas Bjørn-effekt i 90erne, men i dag er det andre ting, der får folk til at spille golf. Nemlig at mange virksomheder går op i golf, og at det er en sportsgren, som ægtepar og familier kan spille sammen,« mener Niels Nygaard.

I morgen begynder Danmarks største cykelløb Post Danmark Rundt med start i Thisted. Michael Rasmussen stiller ikke til start efter fyringen fra Team Rabobank.