Sjarapova er nummer et

Maria Sjarapova fejrede udsigten til en plads som nummer et i verden med at spille sig i kvartfinalen i Australian Open.

Maria Sjarapova er tilbage som nummer et på verdensranglisten i tennis, og det fejrede hun mandag ved at spille sig frem til kvartfinalerne i Grand Slam-turneringen Australian Open.

Den 19-årige russiske tennisdarling spillede sig videre i turneringen med sejr på 7-5, 6-4 over Vera Zvonareva ligeledes fra Rusland. Endnu en russer venter på Sjarapova i kvartfinalen, hvor hun står overfor 12.-seedede Anna Tjakvetadse. /ritzau/