Simon Kjærs chef forlænger efter fine resultater

Cheftræner Pioli har generelt imponeret i AC Milan, som sidste sæson havde bedste Serie A-resultat siden 2012.

Pioli tiltrådte i oktober 2019. (Arkivfoto.) Juan Medina/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Milano. Fodboldklubben AC Milans cheftræner, Stefano Pioli, har underskrevet en forlængelse af sin kontrakt.

Det oplyser den italienske klub fredag på sin hjemmeside.

Piolis kontrakt hos Milan - som har den danske landsholdsanfører, Simon Kjær, på holdet - gælder nu indtil 2023. Der er mulighed for en etårig forlængelse.

- Jeg er stolt af det arbejde, som jeg har gjort her indtil nu, siger Pioli.

Pioli tiltrådte i oktober 2019.

Han har generelt imponeret i den norditalienske klub, som denne sæson er med i Champions League for første gang siden 2013/2014-sæsonen.

Sidste sæson sluttede holdet som nummer to i Serie A, hvilket var den højeste placering side 2012.

Simon Kjær spiller normalt fast for Milan, som indtager en andenplads i Serie A med 32 point.

Kun Napoli ligger over, men har også 32 point.

Milan-holdet tæller også kendte navne som svenske Zlatan Ibrahimović og franske Olivier Giroud.

/ritzau/Reuters