Sidste tråd og de sidste ord

Mørke skyer over Paris, da Le Tour kom til byen, men masser af smil og skulderklap, da Alberto Contador, der fortsat konfronteres med dopingmistanke, indtog podiet.

Alberto Contador fejrer sin sejr i Touren med Cadel Evans og Levi Leipheimer, henholdsvis samlet etter og toer. Foto: Bernard Papo ( AFP Fold sammen
Læs mere

Når Tom Boonen skruer op for charmen og indleder en uforpligtende affære med nærmeste kamera, ved man, at dette er Tourens sidste etape.

Det er så sikkert som Eiffeltårnet i baggrunden, at stemningen skal være afslappet på paradekørslen ind til Champs Elysees. Også selvom Predictor-Lotto holdets sportsdirektør Hendrik Rendant sender en kryptisk bemærkning i spil ude i startbyen Marcoussis.

»It aint over until its over,« siger han med henvisning til, at holdets kaptajn Cadel Evans blot er 23 sekunder efter den gule trøje Alberto Contador inden sidste stop. Altså en konstatering af, at intet er afgjort, før en kvinde af en vis størrelse har sunget sidste arie.

Men Evans kender spillereglerne, eller hvis man skal være ond, kører han blot ligeså defensivt som løbets nummer to har gjort hele vejen igennem. Den gule trøje er aldrig i fare.

Andre og måske mere interessante tanker blev også luftet, da denne til tider kaotiske Tour sang sin svanesang. I hoforganet LEquipe sagde Patrice Clerc, der er præsident for ASO som er organisationen bag det hele, at man næste år kan forvente at se nationale hold side om side med de professionelle.

En »formule mixte« som det vist nok hedder her i byen. Noget man ikke har set siden 1960erne, men ifølge præsidenten en god ide. »Jeg tror på en blanding, hvorfor der bør reserveres plads til landsholdene.«

I pressecentret hviskes der lidt om, at det nok ikke er et led i antidopingprogrammet, men snarere en snedig strategi, da eksempelvis et nationalt fransk hold vil kunne oppiske stemningen i et land, der denne sommer har lidt med den nationale mester Christophe Moreau.

En mand som arrangørerne helst havde set holde kæft, for nu at sige det pænt, er Den Internationale Cykleunions (UCI) præsident Pat McQuaid. Efter i klare meldinger at have fortalt omverdenen, at ASO ikke har skyggen af tillid til cykelorganisationen, var præsidenten en uønsket mand i Paris.

Men ind kom han. På en TV-akkreditering for det ikke skal være løgn. Førstemanden vil lade »gemytterne få tid til at falde ned« inden han prøver at tale franskmændene til fornuft, hvilket han mener er nødvendigt, da han har svært ved at se, hvordan Touren kan overleve uden UCI som medspiller.

»Et så stort løb kan ikke køre uden en sportslig autoritet. Sådan er det i alle store sportsgrene. Touren ejer ikke cykelsporten.«

UCI har i særklasse fået skylden for, at Michael Rasmussen stillede til start, hvilket ASO nu mener danskeren aldrig burde have fået lov til på grund af den meget omtalte »registrerede advarsel«. »Rasmussen har testet negativ 15 gange, og nu har man smadret hans karriere,« siger McQuaid.

Lørdag aften bød på det traditionelle pressemøde med vindere, 450 km sydpå. Foran verdenspressen sad en smilende Alberto Contador og bedyrede sin uskyld i Operacion Puerto.

»På det forkerte hold på det forkerte tidspunkt,« som han sagt hele vejen igennem med henvisning til Liberty Seguros mandskabet, der har flere prominente navne på doping doktor Fuentes liste.

Et pressemøde, hvor fronterne er trukket skarpt op. Den internationale presse spørger kun til doping, mens de spanske journalister en tysk kollega mener, det må være cykelfans i forklædning gerne vil vide, hvordan den gule trøje har sovet.

»Godt,« skal vi hilse og sige, og han vil såmænd også gerne afgive en DNA prøve, så han en gang for alle kan afvise, at hans blod skulle være identisk med det, der findes i en Puerto pose med initialerne AC.

»Men det er ikke fair. Jeg er uskyldig. Der rettes udelukkende mistanker mod mig, fordi jeg er nummer et. Cykling er crazy i øjeblikket.«

Contador når også at sige, at det var en stor inspiration, at selveste Lance Armstrong havde plads i holdets ledsagerbil, mens den syvfyldige vinder svarer igen med en buket roser om, at hans tidligere hold Discovery Channel »aldrig har haft en bedre Tour.«

Afslutningen i hjertet af Paris bliver en sprinterafgørelse, selvom en flok udbrydere gør, hvad de kan for at forhindre det. Daniele Bennati er dagens skrappeste blandt de hurtige mænd. Bagefter bliver han spurgt om ideen med de nationale hold, og hvem der i så fald skal være italiensk kaptajn. Han ligner en mand, der lige er landet efter et langt liv på Mars: »Det er nyt for mig, siger han,« og stirrer vantro på manden, der spurgte.

Til ære for Contador klinger den spanske nationalhymne ud over det berømte strøg, hvorefter tiden er inde til alle æresrunderne. De sidste tråd.

I pressecentret banker ham italieneren, der er den eneste, som fortsat benytter skrivemaskine, løs på tangenterne.

Sidste ord fra Paris.