Sharapova sendte Wozniacki videre, men røg selv ud

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Maria Sharapova er færdig i sæsonfinalen i Singapore trods en sejr i tre sæt over polske Agnieszka Radwanska, der blev besejret 7-5 6-7 6-2.

Russeren måtte ikke afgive sæt til Radwanska, hvilket blev tilfældet i et dramatisk andet sæt.

Efter at have vundet første sæt 7-5 og dermed sendt Caroline Wozniacki direkte i semifinalen stod hun for et opsigtsvækkende sammenbrud.

Andet sæt startede med envejstrafik, hvor Sharapova lynhurtigt spillede sig foran 4-0 og 5-1, men Radwanska kæmpede sig bravt tilbage og vandt 7-6 efter tiebreak. Dermed var Maria Sharapova allerede ude af turneringen.

Den bet fandt dog ikke tydelig vej til Sharapovas psyke, for i tredje sæt vandt russeren 6-2.

Wozniacki møder Petra Kvitova i den sidste gruppekamp, men uanset resultatet af denne er danskeren altså klar til at spille med om en plads i finalen i Singapore. Wozniacki og Kvitova spiller dermed om, hvem der tager førstepladsen i puljen.