Sevilla snublede i Villarreal

Sevilla fik kun det ene point i 0-0-kampen mod Osasuna, og førstepladsen trues nu af både Barcelona og Real Madrid.

Topholdet i den bedste spanske fodboldrække fra Sevilla snublede lørdag aften i udekampen mod Villarreal, som endte 0-0. Christian Poulsen og hans holdkammerater kan nu efter en skidt start på 2007 med kun et point på kontoen blive hentet af både Barcelona og Real Madrid. Alle tre hold står med 38 point, hvis Real Madrid søndag vinder udekampen på Mallorca og Barcelona hjemme vinder over Gimnastic Tarragona.

Atletico Madrid holder også godt ved efter en 1-0-sejr lørdag over Osasuna. Osasuna blev stærkt handicappet i slutningen af kampen, da hele fire spillere af forskellige årsager blev udvist. Først i det 83. minut scorede Ze Castro. Atletico Madrid ligger nummer tre med 35 point.

/ritzau/