Sergio Perez bliver hos Force India

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sergio Perez bliver trods spekulationer om det modsatte hos Force India i 2016.

Mens Jenson Button fortsat holder på sine hemmeligheder om sin fremtidige motorsportskarriere, så har hans tidligere McLaren-kollega truffet en beslutning.

Sergio Perez har valgt at forlænge sin nuværende aftale med Force India, og den løber nu til og med 2016.

Mexicanerens beslutning, og sikkert også Sergio Perez' mange sponsormillioner, glæder Force Indias teamchef.

»Han har udført et fantastisk job hos os. Når vi giver ham en konkurrencedygtig bil, ved vi, at han kan gøre arbejdet færdigt,« udtaler Vijay Mallya i en pressemeddelelse og tilføjer:

»Han har også en god attitude og giver aldrig op. Det er den fightervilje, som passer så godt i det her team.«

Den nye kontrakt betyder, at Force India har teamets to kørere på plads til 2016. Således forlængede Force India tidligere på året tyskeren Nico Hülkenbergs kontrakt med to år.

Aftalen betyder også, at Force India er lukket land for danske Kevin Magnussen - hvis altså hans chance for et comeback hos McLaren mislykkes.