Serena Williams triumferer i comeback i Indian Wells

Den amerikanske tennisstjerne Serena Williams vendte fredag morgen tilbage til tennisbanen med en sejr.

Serena Williams vandt i sit comeback til tennisbanen. Scanpix/Kevork Djansezian
Læs mere
Fold sammen

Indian Wells. Efter mere end et års fravær fra WTA Touren vandt Serena Williams fredag morgen dansk tid i sit comeback til tennisbanen.

I første runde ved den prestigefyldte WTA-turnering i Indian Wells besejrede hun således kasakhiske Zarina Diyas med cifrene 7-5, 6-3.

Den tidligere verdensetter forlod tennissporten i januar 2017, efter at hun vandt Australian Open og dermed tog sin 23. grand slam-titel.

Siden fødte en datter i september, og fredag morgen vendte 36-årige Williams for første gang altså tilbage til toptennis.

På grund af sit lange fravær er hun useedet i turneringen, der populært betegnes som den uofficielle femte grand slam-turnering.

24-årig Zarina Diyas, som Williams besejrede, er nummer 53 på verdensranglisten.

/ritzau/