Sejr i Europa giver Randers selvtillid før topopgør

Randers kommer ind til søndagens topopgør i Superligaen med selvtillid efter holdets første sejr i Europa.

Randers-træner Thomas Thomasberg vil ikke stille sig tilfreds med et enkelt point mod Brøndby i efterårets sidste Superligakamp. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Randers. Torsdagens sejr over rumænske CFR Cluj på 2-1 i Conference League giver Randers endnu mere selvtillid før superligabraget i Brøndby på søndag, siger cheftræner Thomas Thomasberg.

- Vi kan tage endnu mere selvtillid med igen, og det er selvfølgelig en vigtig ting i fodbold, siger han.

Topopgøret er den sidste kamp i Superligaen i år, og Thomasberg håber dermed at kunne slutte et flot efterår godt af.

- Vi glæder os til den kamp foran formentlig rigtig mange tilskuere og at få sluttet Superligaen ordentlig af med et topbrag derovre, glæder vi os til, siger Randers-træneren.

Inden opgøret er Randers på fjerdepladsen med 28 point for 16 kampe, hvilket bare er ét enkelt point mere end det forsvarende mesterhold fra Brøndby på femtepladsen.

Brøndby er godt kørende og har vundet de seneste fem superligakampe. Sidst, holdet tabte point, var dog til Randers, og derfor tager Thomasbergs mandskab til Vestegnen for at vinde.

- Jeg er da klar over, at Brøndby har fået 19 point de sidste syv kampe, men der er det så også kun os, der har taget point fra holdet.

- Vi kommer aldrig til at være tilfreds med uafgjort fra start af, og vi tager derover for at se, om vi kan vinde kampen.

- Om det så var en Europa-kamp mod et svært mandskab, ville vi ikke gøre det, for mentalt er det ikke godt at beskytte sig selv, siger han.

Torsdagens randrusianske matchvinder, østrigeren Simon Piesinger, mener, at man til opgøret i Brøndby kan bruge noget af den erfaring, man har høstet i efterårets europæiske kampe.

- Vi kan bruge alle kampe, men vi kan især bruge de store kampe endnu mere til at forberede os.

- Lige nu har vi en god balance i at holde på bolden og forsvare os uden. Det håber jeg også, at vi kan vise mod de store mandskaber på de store stadioner, siger den 29-årige midterforsvarer.

Efter søndagens kamp mod Brøndby venter der stadig Randers tre kampe før den endelige vinterpause.

Her står den på både et dobbeltopgør i pokalturneringens kvartfinale mod OB, mens holdets videre skæbne i Conference League skal afgøres med en udekamp mod hollandske AZ Alkmaar.

/ritzau/