Se kaosset i Vejle: Er det de mest bizarre minutter i Superligaens historie?

Nogle af de mest absurde minutter i Superligaens historie udspillede sig i kampen mellem Vejle BK og AGF. Se dem i videoen herover.

Først sparkede Vejles Vladlen Yurchenko ved et uheld bolden i mål efter et dommerkast. Han sendte bolden i en blød bue over AGF’s målmand med et spark fra omkring midten.

Herefter brød kaos og forvirring ud. Det hele endte med, at Vejle-spillerne viste storsind og fairplay og lod AGF-angriberen Patrick Mortensen score uden modstand til 1-1.

Kort forinden havde Vejle-topscorer Alan Sousa set rødt efter at han havde stanget Jakob Ankersen i maven efter en tackling.