Schöne stråler i Ajax-storsejr

Lasse Schöne fik en fremragende start på Ajax' nye sæson, da han scorede 2 mål i 4-1 sejren over Vitesse. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ajax-træner Frank de Boer havde fundet plads til to danskere i startopstillingen, da sidste sæsons mestre på hjemmebane mødte Vitesse i den første runde i Æresdivisionen.

Lasse Schöne, der blev kåret til årets spiller i sidste sæson, var ikke overraskende med fra start. En beslutning, som træner Frank de Boer formentlig ikke fortryder, for danskeren kvitterede med to mål i storsejren på 4-1.

Mere overraskende var det, at Nicolai Boilesen var tilbage i startopstillingen på venstre back. Den skadesplagede forsvarer spillede alle 90 minutter og kunne se sin holdkammerat Nick Viergever bringe Ajax i front efter 40 minutter.

Herefter tog Lasse Schöne over. Med en frisparksperle langt ude fra bankede han Ajax foran 2-0 efter 48 minutter. I det 62. minut havde Schöne næstsidste fod på 3-0 målet, der blev scoret af Mike van der Hoorn. Det var reelt uden betydning, at Marko Vejinovic scorede til 3-1, inden Schöne med sit andet mål lukkede og slukkede til 4-1.

Lucas Andersen måtte se hele kampen fra Ajax' bænk i en første runde, hvor det blandt andet blev til debut for Thomas Dalgaard, der blev skiftet ind i Heerenveens 2-1-nederlag til FC Dordrecht. Øvrige resultater i Æresdivisionen:

PEC Zwolle- FC Utrecht: 2 - 0

SC Cambuur- FC Twente: 1 - 1

NAC Breda - Excelsior: 1 - 1

Heracles Almelo - AZ: 0 - 3

ADO Den Haag - Feyenoord: 0-1

Go Ahead Eagles - FC Groningen: 2-3