Schøne og Poulsen bag Ajax-sejr

Lasse Schøne scorede på straffespark i Ajax-sejren over Groningen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lasse Schøne scorede sit fjerde ligamål, da Ajax med besvær slog Groningen på hjemmebane

Ajax har i denne sæson i høj grad manglet Christian Eriksen siden skiftet til Tottenham.

Men Lasse Schøne træder efterhånden mere i karakter som arvtageren, og igen torsdag var han en nøglefigur, da Ajax med besvær besejrede Groningen 2-1 på hjemmebane.

Schøne var eneste dansker i startopstillingen, og han satte en tyk streg under sin position på holdet, da han skulle sparke det straffespark, som Ajax fik tilkendt efter 28 minutter.

Schøne var sikker, da han scorede sit fjerde mål i Æresdivisionen i denne sæson. Men resten af Ajax-holdet var knap så sikre på benene, og lod Groningen udligne kort før pausen.

Det hjalp med en indskiftning et stykke inde i anden halvleg af Christian Poulsen, der fik en afgørende fod med i 2-1 sejren.

Førerholdet i den hollandske liga skulle helt hen til seks minutter før tid, før islandske Kollbein Sigthorsson på et oplæg fra Poulsen slog til og sikrede Ajax tre point.

Fansene på Amsterdam ArenA havde ellers så småt forberedt sig på en skuffelse, hvis det kun blev til et point mod et solidt kæmpende Groningen-mandskab.

Ajax øgede med sejren føringen i den hollandske liga, men forfølgerne spiller deres kampe de kommende dage.