Scener fra en tenniskamp

Dramaet kunne være taget ud af den kolde krig. Under den australske aftenhimmel gik bølgerne højt, da en iskold amerikaner og en højrøstet russer udvekslede slag.

Russeren Marat Safin skreg sine frustrationer ud i den australske nattehimmel. Foto: Paul Crock/AFP Fold sammen
Læs mere

Det var en cool amerikaner mod en red hot russer. Med den kølige som vinder.

Sagt på en anden måde er Andy Roddick videre til næste udfordring i Melbourne efter et eksplosivt Grand Slam-møde mod Marat Safin.

Alt imens aften- og nattemørket faldt på over Australien og sænkede de i dagtimerne ulidelige varmegrader til mere behagelige, blev Safin mere og mere ophidset.

Den slags kan være en fordel i en tæt tenniskamp, hvis man altså forstår at vende sine aggressioner mod tilskuerne, banen, dommeren, vel i virkeligheden hele verden, til energi og vilje til sejr.

Men i modsætning til eksempelvis altid farverige, højtråbende og kampberedte John McEnroe - dengang han huserede verden over - formåede Safin ikke at lave det kunststykke. I hvert fald ikke hele kampen igennem.

I stedet vendte han vreden mod sig selv, og skønt han flere gange sørgede for fornyet spænding, var denne russer nu engang dømt til at tabe.

7-6 (7/2), 2-6, 6-4, 7-6 (7/2) endte kampen i amerikansk favør, men bagefter var der alligevel, hvilket var ganske naturligt, størst fokus på taberen. I kampens hede var nemlig Safin oppe at skændes med stigedommeren om stort set alt og alle. Liniedommerne, hvis kendelser han fandt helt hen i vejret, tilskuerne, der som altid ikke kunne lade være med at fyre flash af i hovedet på spillerne og ikke mindst banens tilstand.

I 2. sæt, som han vandt 6-2, syntes den voksende vrede at gøre ham bedre. Tendensen syntes endda at fortsætte, men ved 2-2 i 3. sæt gled han på banen og rev lidt af hud af et par fingre.

Hans træner fik hurtigt lappet ham sammen, men koncentrationen var nu en by i Rusland, og da det senere begyndte at småregne over Rod Laver Arena, hvor Safin gik helt til tops i 2005, gik det aldeles galt.

Ganske vist fik man hurtigt kørt taget over arenaen på plads, men da dommeren sagde »time«, hvilket var signalet til starten på 4. sæt, var det kun Roddick, der indtog banen.

Safin mente, at det var for farligt at spille videre, hvilket blev fortalt i forholdsvis klare vendinger, der ifølge erfarne mundaflæsere også omfattede nogle gloser, der ikke passer det pæne tennisselskab.

Havde man troet, at Safin var faldet til ro bagefter, måtte man hurtigt tro om: »Jeg er så skuffet over disse officials. Jeg kan slet ikke beskrive, hvordan jeg har det. Det var en stor vittighed som de opførte sig. Man skulle tro de var blinde, men i virkeligheden ønsker de bare ikke at se sandheden. Det er nonsens,« rasede han.

På spørgsmålet om, hvorvidt det nu også var for vådt til at spille, svarede han: »Selvfølgelig var det det, men denne fyr bliver ved med at sige, at der ikke er vådt på banen. Den fyr har aldrig spillet tennis. Han havde end ikke tennissko på. Alligevel er han fræk nok til at påstå, at det er mig, der ikke er professionel.«

I øvrigt fik russeren indirekte opbakning fra den svenske veteran Jonas Björkman, der ifølge hjemlandets TV bestemt heller ikke var tilfreds med dommerne i en doublematch:

»Er du totalt blind. Du ser »for fan« ingenting,« skreg svenskeren. Og i dette tilfælde hjalp raseriudbruddet, da Björkman og makkeren Max Mirnye gik videre.

Roddick, der hele vejen igennem bevarede roen, glædede sig bagefter især over, at hans træner Jimmy Connors var på plads i logen, hvilket var første gang siden den levende amerikanske legendes mor Gloria døde kort før jul.

»Efter alt han har været igennem de seneste uger, var det bare fantastisk, at han kom herned,« sagde vinderen, der naturligvis også blev spurgt om sit syn på sin opfarende modstander.

»Det er en lettelse for mig, at dén kamp er overstået. Han var den eneste jeg ikke ville møde i tredje runde.«