Sådan stiller Danmark op mod Argentina

Læs mere
Fold sammen

Danmark spiller klokken 19 første kamp ved VM, når Argentina er modstanderen i Doha, Qatar. Landstræner Gudmundur Gudmundsson har valgt sin første startopstilling i en VM-kamp, og det er uden de helt store overraskelser.

Assistenttræner Peter Bredsdorff-Larsen forventer en kamp, hvor Danmark vinder, men ikke uden modstand.

- Argentina har en lidt utraditionel spillestil med en anden måde at gå til tingene på. Der er en masse små, faglige twists i argentinernes spil, og det gør det meget interessant at spille mod dem. Men vi er selvfølgelig dygtigere end dem, og vi er storfavoritter i sådan en kamp, siger Peter Bredsdorff-Larsen.

Startopstillingen er således:

Niklas Landin på mål

Lasse Svan på højre fløj

Mads Christiansen på højre back

Rasmus Lauge som playmaker

Mikkel Hansen på venstre back

Anders Eggert på venstre fløj

Henrik Toft skifter ud med Rasmus Lauge, når Danmark skal forsvare.