Sådan forklæder man en fyring som fremtidssikring af landsholdet

Kasper Hjulmand bliver ny landstræner, når EM er overstået næste sommer. Ansættelsen kunne sagtens tage sig ud som en fyring af Åge Hareide. Om end den ikke blev serveret som en sådan.

Den tidligere FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmand skal overtage ansvaret for det danske fodboldlandshold, når EM er forbi næste sommer. Indtil da vil den nuværende landstræner, Åge Hareide, have Hjulmand stående i skyggen i DBU – der har ansat den kommende landstræner som specialkonsulent, indtil han tiltræder. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Tariq Mikkel Khan

Så trådte fodbolddirektør Peter Møller for første gang i handlekraftig karakter i sin nye DBU-rolle. Ved at håndhæve mandatet, der giver ham ret til hyre og fyre træneren for det danske fodboldlandshold. Eller han lagde ret beset ud med at hyre. Spørgsmålet er så, om ikke han også i samme åndedrag fyrede. Det gjorde han nu nok.

Nærmest ud af det blå – og en B.T.-breakinghistorie en times tid forinden – stillede Peter Møller sig ved frokosttid onsdag på podiet i Fodboldens Hus i Brøndby og præsenterede Kasper Hjulmand som afløser for Åge Hareide på landstrænerposten. Altså, ikke nu og her, men fra sommeren 2020.

Peter Møller begrundede beslutningen med rettidig omhu, fordi Kasper Hjulmand med Morten Wieghorst som assistent – i stedet for den nuværende Jon Dahl Tomasson – var ledige på markedet. En fremtidssikring i skikkelse af Kasper Hjulmand, der ellers var på nippet til endnu et udlandseventyr.

Peter Møller leverede en i kommunikationsforstand både velartikuleret og overbevisende præsentation og såmænd også begrundelse for i utide at offentliggøre beslutningen. At landsholdet råder over et »fremragende trænerteam i Hareide og Jon«, og: »Vi skylder kæmpe respekt for Hareide og hans lange stime« – som henviste til de 28 kampe i træk uden nederlag til landsholdet med Hareide ved roret.

Samtidig gjorde Peter Møller rede for, at Åge Hareide og spillerne ville kunne håndtere situationen professionelt i det sidste år af trænerens kontrakt, inden den udløber på den anden side af næste sommers EM-slutrunde.

Men ét enkelt sted i den både velmente og åbenhjertige kommunikation brød den også sammen, da spørgsmålet til Peter Møller fra salen gik på den nuværende landstræners fravær ved seancen, hvor både Kasper Hjulmand og Morten Wieghorst var til stede:

»Jeg synes, du skal spørge Åge om, hvorfor han ikke er her i dag. Det ønsker jeg ikke at kommentere på,« lød det afværgende fra Peter Møller.

Noget nær ubesejret

I det svar lå naturligvis hele den iboende konflikt. For man kan da ikke have en forsmået og utilfreds landstræner siddende på nationens vigtigste post i et helt år. Slet ikke med en EM-kvalifikation, der allerede halter pointmæssigt og som pinedød skal kulminere med en EM-slutrunde med kampe på hjemmebane i Parken. Det er der intet forløst eller fryd og gammen over.

Med det generalieblad, Åge Hareide har oparbejdet med landsholdet som noget nær ubesejret i to et halvt år og 28 kampe, hvis man lige ser bort fra vikarlandsholdets parodiske mellemspil i Slovakiet og straffesparks-exit til Kroatien i VM-ottendedelsfinalen sidste sommer, stiller han sig næppe tilfreds med rosende rygklapperi, alt imens pressen hudfletter og konspirerer igennem til sidste linje. Og så endda med afløser Hjulmand gående rundt i krogene på en midlertidig konsulentkontrakt hos DBU, indtil han endeligt overtager næste sommer.

Så kan Hareide, spillerne og unionen være nok så professionelle i forhold til projektet. Den løsning forekommer at være en helt og aldeles uholdbar situation.

Godt nok udtalte Åge Hareide nogle timer efter pressemødet til B.T., at han havde det helt fint, sådan var fodboldens mekanismer nu engang, og at han respekterede Peter Møllers ønske om at sætte sit eget hold. Med det ene kritikpunkt, at han var irriteret over timingen i offentliggørelsen.

Med tre måneders pause inden næste kvalifikationskamp mod Gibraltar kan man sagtens forestille sig, at DBU og Åge Hareide i al mindelighed finder frem til en fritstilling, som tilfredsstiller begge parter. DBU ville ikke finde pengene til en fyring, Hareide næppe gå for en skilling. Midtimellem synes vejen frem.

Kunstig begejstring

Åge Hareide er en ærekær og stædig rad. Som på sin vis underbygger ønsket om forandring hos DBU. For alt imens, man på fansiden er godt i gang med at skabe den kunstige begejstring uden for banen, som kan løfte landsholdsstemningen endeligt ud af spillerkonfliktens træthedssyndrom, så er resultaterne hos et kræsent dansk landsholdspublikum heller ikke nok.

Nordmandens loyalitetsbaserede stædighed kan aflæses i hans statiske startopstillinger og reaktioner på bagkant. Frisk og symptomatisk demonstreret så sent som i pinsens dobbelt-optræden i Parken mod Irland og Georgien.

I en lidt mere proaktiv version havde Hareide vendt startopstillingerne om og bragt Kasper Dolberg, Pierre-Emile Højbjerg og Daniel Wass i spil i det første opgør og ikke som plaster på såret tre dage senere i den let sprudlende 5-1-sejr over Georgien.

Når man har Åge Hareides CV, når man har udvist interesse for endda at forlænge, og så et år før kontraktens udløb, og med dags varsel, bliver orienteret om, at man har ansat en anden, er man måske ikke fyret på gråt papir. Men – som det forløb i går – i hvert fald nærmest for åben skærm ...

Kurt Lassen er sportskommentator og forfatter