Russisk OL-bobslædekører afleverer positiv dopingprøve

Den russiske bobslædekører Nadezhda Sergeeva er testet positiv for et ulovligt stof under vinter-OL.

Pyeongchang. Den russiske bobslædekører Nadezhda Sergeeva er testet positiv for et forbudt stof ved vinter-OL. Fold sammen
Læs mere
Foto: EDGAR SU

Pyeongchang. Den russiske bobslædekører Nadezhda Sergeeva er testet positiv for et forbudt stof ved vinter-OL.

Det oplyser præsidenten for Ruslands bobslædeforbund, Alexander Zubkov, ifølge flere nyhedsbureauer, som refererer til det russiske nyhedsbureau Tass.

Oplysningen kommer, dagen efter at den russiske curlingspiller Alexander Krushelnitsky måtte aflevere sin bronzemedalje fra vinterlegene tilbage, efter at Den Internationale Sportsdomstol (CAS) havde truffet en afgørelse i sagen mod Krushelnitsky.

Det fremgår ikke, hvilket stof Nadezhda Sergeeva er testet positiv for.

Rusland er udelukket som nation fra vinter-OL i Sydkorea i kølvandet på dopingsager, der går tilbage til det seneste vinter-OL i Sotji.

168 russiske atleter deltager ved legene i Sydkorea under neutralt flag.