Russerne satser på ensidigt effektivitet

Rusland spiller ifølge Ulrik Wilbek tipshåndbold. Kryds, kryds, kryds og kryds.

Ruslands træner, Vladimir Maximov, har 13 spillere fra sit eget klubmandskab, Chekhovskie Medvedi fra Moskva, med på det russiske landshold. <br>Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

Der var engang, hvor russerne, eller Sovjetunionen som det hed før Murens fald, var en bastion, som kun meget få kunne overvinde i håndboldsammenhæng. Russerne har været i VM-finalen seks gange og vundet de tre, og i 1990erne sad de sammen med Sverige tungt på herrehåndbolden med spillere som keeper Andrey Lavrov, huggeren Alexander Tutschkin og stregspilleren Dmitri Torgovanov.

Torgovanov er stadig er med, men den 35-årige streg er dog skadet.

VM-titlerne i 1993 og 1997 blev i sidste årti suppleret med EM-guld i Spanien i 1996 og olympiske guldmedaljer i både 1988 i Seoul, 1992 i Barcelona og i 2000 i Sydney. Men siden har det knebet for russerne at nå helt til tops.

Rusland tager landsholdsmæssigt helst udgangspunkt i spillere hjemmefra, og landstræner Vladimir Maximov har udtaget en trup til VM, der består af 13 spillere fra hans eget klubmandskab, Chekhovskie Medvedi fra Moskva. Holdet deltager ofte i Champions League, men sidste år røg de ud i gruppespillet, og i år blev de stoppet i 1/8-finalen af tyske Gummersbach.

En af de få russere, der ikke spiller i Moskva, er den 31-årige venstrefløj Eduard Kokcharov, der optræder for slovenske Celje. Han hører til holdets absolutte profiler. Det samme gør venstrebacken Alexey Rastvortsev, der dog fik en hæmmende lårskade mod Kroatien torsdag aften. Han gjorde næppe skaden bedre ved humpende at spille en halvleg på det dårlige ben, men afskriv aldrig en skadet russer. Eller som Ulrik Wilbek sagde i går:

»Han fik et ordentligt trælår, så han næsten ikke kunne deltage i anden halvleg mod tjekkerne, men jeg er sikker på, at russerne får ham lappet sammen til at spille. Så vi må se, hvordan han er kørende.«

Wilbek har en plan B
På profilplan nævner Wilbek også stregspilleren Mikhail Chipurin samt målmanden Alexey Kostygov, som i danskerlejren går under navnet buschaufføren. Endelig fremhæves den atypiske russiske højreback Konstantin Igropulo, der kan se ganske almindelig ud, indtil han lige pludselig eksploderer og laver tre-fire mål i træk.

»Ham har vi stor respekt for,« fastslår landstræneren.

Det russiske spil er bygget meget ensidigt op, hvilket fremgår af Wilbeks beskrivelse af holdets stil.

»Det russiske spil over for et 6:0-forsvar er lagt an på kryds, kryds, kryds og kryds. Det skal vi prøve at løse. Det lyder meget nemt, fordi det er det samme, de laver hele tiden. Men de er bare gode til det,« advarer han og tilføjer, at russerne angrebsmæssigt også er gode til at ramme modstanderne på deres svage punkter. Derfor har Wilbek en defensiv plan B i ærmet, hvis vores grundforsvar ikke står distancen over for de tunge russere. Den består af et kompakt 5:1-forsvar med Michael V. Knudsen fremme. Det virkede fint i slutfasen mod Norge, og Wilbek & Co. havde også succes med det ved EM for et år siden.