Rund eller oval

Globaliseringen betyder, at amerikansk fodbold ikke længere er forbeholdt nordamerikanerne, samt at den runde fodbold har slået rod over there. Lidt overraskende har den europæiske fodbold klaret sig bedst på udebane og er nu den mest dyrkede sport i USA.

Som spil betragtet har europæisk og amerikansk fodbold stort set kun navnet til fælles. Set som erhverv har de imidlertid én lighed til. Begge sportsgrene er i fuld gang med det store spring over Atlanten, for i globaliseringens tidsalder er ingen sportsgrene nationale klenodier, hvis der er penge i at eksportere dem.

De fleste har vel bemærket TV2 Zulus transmissioner fra National Football League, og den opmærksomme vil endvidere have noteret sig, at NFL i ugens løb besluttede sig for at flytte en turneringskamp til London i efteråret. Alene for at opdyrke det europæiske marked.

Er det alligevel gået læseren forbi, kan det skyldes, at sidste uges altoverskyggende, transatlantiske nyhed var David Beckhams skifte til LA Galaxy og amerikansk fodbold - altså den runde af slagsen. Det, der i USA hedder association football, og populært er kendt som soccer.

Meget sigende. For soccer har langt bedre fat i USA, end amerikansk fodbold har i Europa. Og det er næppe et rent tilfælde, at det er i disse år, det største navn i verdens største sport flytter til USA.

Soccer har ellers haft svære kår i USA, men i dag er det den mest udbredte sport blandt amerikanske unge. The Economist vurderer, at op imod 17 millioner amerikanere spiller fodbold, og det er flere år siden, at nationalsporten baseball fik baghjul.

Forklaringen er, ifølge Franklin Foer i bogen »How Soccer Explains The World«, globalisering. Og stik imod den udbredte opfattelse af, at globalisering i virkeligheden handler om, at multinationale selskaber tvangsfodrer resten af verden med amerikansk kultur, hævder Foer, at USA i lige så høj grad er blevet ændret af globaliseringen. Og et af resultaterne er altså fodboldens fremgang.

Det lå ikke lige for, at soccer skulle fange an i USA. Før Internettet og satellitkanaler kom på banen, kunne den almindelige amerikaner kun se ugentlige højdepunkter og VM hvert fjerde år. Et større problem for sporten var imidlertid, at det blev en brik i den amerikanske kulturkamp. Ikke i sin egenskab af professionel tilskuersport, men som opdragelsesredskab for velstillede børn.

Veluddannede børn af 1960erne og 1970erne - de såkaldte yuppier - lagde afstand til de indgroede voldelige elementer i amerikansk fodbold og til gruppepresset i baseball, hvor alle spillere skal slå flere gange, får alles bevågenhed og risikerer at miste selvtilliden. Derfor kastede de europæisk inspirerede kosmopolitter kærligheden på den civiliserede fodbold, og sendte poderne til soccer.

Fodbold vandt stor udbredelse i den øvre middelklasse i 1980erne og 1990erne, og reaktionen lod ikke vente på sig. Snart var fodbolden stemplet som en sport for tøsedrenge. Ikke bare hos Average Joe, manden på gaden, men også blandt magthavere i sportens verden: Kommentatorer og redaktører på aviser og de store TV-netværk. Et kongresmedlem udnævnte endda soccer til en »europæisk, socialistisk sport« som argument mod et amerikansk bud på VM.

I sidste ende skyldtes reaktionen mere afsky for fodboldens yuppie-repræsentanter end modvilje mod selve sporten - den havde kun et fåtal af kritikerne overhovedet erfaring med.

Fodbold som showbiz
I dag er situationen en anden, og det er der flere grunde til. Lars Berendt, kommunikationschef i DBU og forfatter til bogen Soccer - Professionel fodbold i USA og Canada, fortæller:

»Det er ikke gået ubemærket hen i USA, at fodbolden i Europa har udviklet sig enormt meget som showbiz. Dertil kommer, at der per definition er mange indvandrere i USA, og mange af dem har taget fodbolden med sig. Et andet element er, at soccer er blevet integreret i uddannelsessystemet. Det er gået op for selv de mere reaktionære, at soccer er en seriøs sport, der kræver gode atleter. Ikke for at sige noget ondt om amerikansk fodbold, men der er overvægtige udøvere, og det er der ikke i soccer,« siger Lars Berendt fra et hotel i Los Angeles, hvor han er på besøg sammen med ligalandsholdet.

Den amerikanske kultur bliver konstant omformet af indvandringen, og ærkeamerikanske selskaber som Nike og Budweiser har - af rent forretningsmæssige grunde - gjort et stort arbejde for at gøre soccer populært i USA. Men globaliseringen betyder ikke, at hele verden ender med at blive ens.

»På overfladen ser der ud til at være en homogenisering, hvor alle f.eks. ser det samme i TV. Men det udjævner ikke lokale forskelle, for varerne bliver stadigvæk forhandlet og forbrugt lokalt,« siger Kirsten Simonsen, professor i geografi ved Roskilde Universitetscenter.

Og soccer i USA er da heller ikke det samme som fodbold i Europa.

Rune Knudsen har spillet college soccer i én sæson, og det var et stort skifte fra 1. divisonsfodbold i Hvidovre til soccerholdet på University of San Diego.

»De havde meget stor fokus på den fysiske træning. Vi havde personlige fysiske trænere, der lagde individuelle programmer, og tjekkede om vi udviklede os, som vi skulle. Der var en meget seriøs indstilling til sporten, og der var f.eks. altid fysioterapeuter med til træning. Men fodboldforståelsen var helt anderledes. De spillede fodbold som i England for 20 år siden, dvs. kick and rush. Altså de var fysisk og teknisk stærke, men manglede forståelsen af, at bolden med fordel kan spilles rundt, inden det store angreb sættes ind - i USA var det bare tju-bang og ud over stepperne,« fortæller Rune Knudsen.

Tidligere var det ikke et problem, at amerikanerne havde deres helt egne sportsgrene. Men det går ikke i den globale tidsalder. Baseball fremstår som den store taber, fordi resten af verden synes, det er kedeligt, og det er også gået ud over tilslutningen i hjemlandet.

Derfor bliver den ovale bold sparket over Atlanten netop nu.