Rotherham snuppede den sidste plads i Championship

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ligesom lørdag var der igen søndag oprykningskamp i England. Lørdag snuppede Queens Park Rangers den tredje og sidste plads i Premier League. Søndag var det så Rotherham, der kunne juble, efter at klubben slog Leyton Orient efter stort drama og snuppede den sidste billet op i Championship.

Leyton Orient har ført Englands tredjebedste række i mere end halvdelen af sæsonen, men mod slutningen gik gassen så lidt af ballonen. Alligevel havde klubben søndag chancen for at rykke op i Championship.

Og det så længe godt ud for Leyton, der ikke har været den næstbedste række i 32 år. Foran 2-0 med et kvart igen lignede det endelig en oprykning. Men på dramatisk vis fik Rotherham kæmpet sig tilbage og fik udlignet til 2-2.

Efter en halv time uden scoringer i omkampen skulle opgøret afgøres på straffespark. Og her var det altså Roherham, der trak det længste strå og sikrede sig oprykningen med en sejr på 4-3.

Dermed er puslespillet stort set på plads i Englands fire øverste rækker. Mandag spilles der om den sidste oprykning, når Burton og Fleetwood spiller om en plads i League 1.

Her er det store engelske overblik:

Premier League:

Nedrykkere: Norwich, Fulham og Cardiff.

The Championship:

Oprykkere: Leicester, Burnley og Queens Park Rangers.

Nedrykkere: Doncaster, Barnsley og Yeovil.

League 1:

Oprykkere: Wolverhampton, Brentford og Rotherham.

Nedrykkere: Tranmere, Carlisle, Shrewsbury og Stevenage.

League 2:

Oprykkere: Chesterfield, Scunthorpe og Rochdale. Oprykningskamp om den sidste plads i League 1. mellem Burton og Fleetwood mandag.

Nedrykkere: Bristol Rovers og Torquay.