Rosenborgs sportsdirektørs tålmodighed med Bille er brugt op

Rosenborgs sportsdirektør Erik Hoftun bekræfter, at klubbens tålmodighed med Nicki Bille ligger på et lavt sted, efter angriberen igen er kommet i fokus i en sag om mulig vold mod politiet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rosenborgs sportsdirektør Erik Hoftun bekræfter, at klubbens tålmodighed med Nicki Bille kan ligge på et meget lille sted, efter angriberen igen er kommet i fokus i en sag om mulig vold mod politiet.

Nyheden om Nicki Billes sammenstød med politiet natten til fredag i København er for længst nået frem til Rosenborgs ledelse, som i første omgang har straffet danskeren ved at smide ham af holdet til mandagens aftenkamp mod Bodø/Glimt. 

Spørgsmålet er dog, hvilke konsekvenser sagen i sidste ende kan få for Nicki Billes fremtid i den norske topklub. Han har nemlig allerede tidligere fået en disciplinær advarsel af Rosenborg på grund af en sag, hvor Nicki Bille endte i politiets varetægt efter en uheldig bytur i Norge.

Derfor er Rosenborgs tålmodighed med den danske angriber ved at være brugt op. Det fortæller sportsdirektør Erik Hoftun.  

- Han har en historie i Rosenborg og har også fået en alvorlig advarsel af os tidligere. Det betyder, at 'listen ligger lavt' (tålmodigheden er brugt op, red.), når det kommer til nye hændelser, det gør det. Når politiet i København er involveret i en hændelse med Nicki Bille Nielsen, er det alvorligt. Det er der ingen tvivl om, siger Erik Hoftun til adressa.no.

Derfor ser han med alvorlige øjne på den nye sag, hvor Nicki Bille ifølge Ekstra Bladet er sigtet for at have bidt en dansk politimand i København. Sportsdirektøren vil dog først til bunds i sagen, før klubben fælder en endelig dom over Nicki Billes fremtid i Rosenborg.  

- Det, som er kommet frem i medierne, er af alvorlig karakter. På baggrund af det har vi valgt, at han bliver hjemme i dag og ikke er med i truppen til kampen. Vi skal selvfølgelig til bunds i denne sag og undersøge, hvad der er sket, siger han.

Erik Hoftun fortæller desuden, at Nicki Bille er uenig i de anklager, som politiet ifølge Ekstra Bladet, fremsætter mod ham.