Rosenborg-danskeres guldfest endte i ballade

Rosenborgs fejring af det norske mesterskab i det trondheimske natteliv søndag aften får nu Norges fodboldforbund til at undersøge episoden nærmere og udelukker ikke straf. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Søndag aften vandt Rosenborg den norske Tippeliga med danskerne Mike Jensen og Tobias Mikkelsen i truppen. Smædesange under den efterfølgende guldfejring får nu det norske fodboldforbund til at undersøge episoden nærmere.

'Hader, hader, hader Molde by,' blev der sunget til den helt store guldmedalje fra Rosenborg-spillerne om sidste års mestre i Tippeligaen, Molde FK. Det får nu generalsekretær i Norges fodboldforbund, Kjetil Siem, til at gå ind i sagen, og han udelukker hverken straf eller bøde. Det skriver norske TV 2.

Rosenborg-spillerne var på baren The Mint i Trondheim for at fejre 4-3 sejren over Haugesund og dermed mesterskabet, og det var her de i selskab med fansene sang fodboldsangen, som lægger rivalerne fra Molde for had.

Talsmand for Molde FK, Torgeir Dahl, mener det norske fodboldforbund gør det rette, hvis der bliver grebet ind overfor opførslen:

»Hvis forbundet mener for alvor, at spillere skal stå fremstå som gode rollemodeller, så vil jeg tro, at de vil tage fat i sagen, selv om Rosenborg er blevet mestre,« siger han til norsk TV 2 Sporten.

Episoden vil blive diskuteret på et ledermøde i det norske fodboldforbund tirsdag og kan ende med at Rosenborg straffes for upassende fejring, skriver norsk TV 2.