Ronaldo blev EMs smukkeste historie

Foto: MARTIN BUREAU
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

KLUMME: Hvis der var noget smukt ved den EM-finale, var det Cristiano Ronaldo, der endelig fik den titel, han havde drømt om, siden han som 18-årig var med til at tabe finalen på hjemmebane til Grækenland. Båret fra banen, skadet og grædende, for siden at samle sig og komme stålsat tilbage for at opmuntre sine holdkammerater inden og under den forlængede spilletid.

Mange vil være uenige med mig her, men jo, lige den del af fortællingen om Portugals EM-triumf var smuk.

Resten af finalen? Uskøn. En dårlig kamp med en vinder, der for første gang kan kalde sig europamester efter blot at have vundet et ud af deres syv opgør i ordinær kamp. En vinder, der under normale slutrundeforhold var røget ud allerede efter de indledende gruppekampe, men som klarede sig igennem ud fra et stramt koncept, som træner Fernando Santos skal have kredit for at have indført.

I årevis har Portugal satset på offensivt talent, der var stort, men ikke større end de størstes, hvilket han erkendte og opererede ud fra.

Tillykke Portugal.

Jeg havde personligt håbet, at Frankrig ville vinde. Fordi jeg har en veneration for franskmændene, og fordi jeg bilder mig ind, at det trods alt havde gjort det bedre frem mod finalen, end Portugal havde.

Det er ligegyldigt, vil I nu sige, og det er rigtigt. Det er ligegyldigt nu, og nu vil Didier Deschamps muligvis blive klandret for de valg, han traf, inden slutrunden overhovedet begyndte, da han skulle sammensætte en trup ud af et vanvittigt stort materiale.

Kald det bare et luksusproblem for en landstræner. Men nemt at løse var det ikke nødvendigvis, og hvor han efter en finalesejr ville være blevet rost for sine valg, vil han nu blive kritiseret.

Han kunne have udtaget Karim Benzema, Mathieu Valbuena, Alexandre Lacazette, Samir Nasri, Ben Arfa og Franck Ribery fra klubber som Real Madrid, Lyon, Manchester City og Bayern München, men valgte dem fra, fordi han fandt andre bedre egnede. Ikke nødvendigvis fordi de var bedre individualister, men fordi de passede bedre ind i gruppen.

Men hvad nu, når de tabte? Tænk sig hvis han havde haft en Lacazette eller en Benzema at sætte ind i finalen? Jeg svarer, at jeg ikke er sikker på, Frankrig med dem var nået til finalen. Men det ved jeg ikke mere om end dem, der måtte mene det andet.

Mindre frivilligt måtte han se bort fra skadede Mathieu Debuchy, Kurt Zouma, Raphael Varane og dopingkarantæneramte Mamadou Sakho (der forleden blev frikendt), men formåede alligevel at sammensætte en fornuftig forsvarskæde. Det blev Deschamps' mindste problem.

Blev det en god EM-slutrunde? Både og. Spillemæssigt fik vi alt for mange skuffelser. Rundt om kampene fik vi forfriskende nye oplevelser.

Jeg føler mig overbevist om, at vi også om mange år (med glæde) vil huske tilbage på den som det år, da Island og Wales var med. Deres fans var sammen med Nordirlands blandt EMs højdepunkter, og jeg hører ikke til dem, der mener, at de små landes medvirken var et sportsligt tab for turneringen.

Var de mere afventende og lukrerende end initiativrige og kreative? Ja. Men var de også hårdtarbejdende, fyldt med hjerte og en tiltrængt gave til engagementet i landsholdsfodbolden? Det synes jeg.

Derimod var konsekvensen af, at turneringen var udvidet til et antal deltagere, der betød, at de fire bedste af de seks treere i de indledende grupper, tæt på katastrofal. Jeg vil gerne være ham, der minder om, at de indledende runder først og fremmest var præget af kedelig fodbold.

Såvel store som små hold følte sig tilfredse med det ene point, de startede kampene med, fordi tre point fra tre kampe meget vel kunne være nok til at gå videre. Normalt kan man selv med fire point ikke være sikker på at gå videre fra et indledende gruppespil.

Det blev simpelthen kedeligt, og med et snit på 2,09 mål per kamp, blev EM 2016 den tredjemindst målrige slutrunde siden 1980, inklusiv VM-slutrunder. Det har en indflydelse på underholdningsværdien.

Nu gik Portugal hele vejen ved at spille seks uafgjorte og vinde en. Tænk sig engang. Tillykke. Trods alt.