Riis' sure polak sejrer efter vildt alperidt

Polakken Rafal Majka. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tinkoff-Saxo-stjernen Rafal Majka kørte først over stregen på 'Mini Alpe d'Huez', og dermed lykkedes det polakken at vinde sin første etapesejr nogensinde i Tour de France.

Inden Touren rasede Rafal Majka over, at han blev udtaget til løbet, fordi han mente, det var uforsvarligt at udtage ham efter en hård Giro d'Italia. Et par uger senere kan han juble over den største triumf i karrieren, og samtidig fik Bjarne Riis lidt oprejsning efter Alberto Contadors exit.

14. etape af Tour de France bød på tre bjergkolosser, og Rafal Majka kørte tidligt med i et udbrud sammen med holdkammeraten Nicolas Roche, Geraint Thomas og Mikel Nieve. Længe lå de sammen med flere andre ryttere i front foran favoritterne i feltet, men på den sidste stigning, Risoul, forsøgte Alessandro De Marchi at angribe. Rafal Majka kom op til De Marchi og satte ham på vej mod Tinkoff-Saxo-triumfen.

Med fire kilometer til mål angreb løbets gule trøje, Vincenzo Nibali, fra favoritgruppen, og kun Romain Bardet kunne følge italienerens hjul. De to åd hurtigt sekunder på Majka i front, men polakken havde på hele det sidste bjerg et godt tråd, og det lykkedes ham at komme i mål med et forspring på 26 sekunder.

Løbets nummer to, Alejandro Valverde, havde en dårlig dag. På den sidste stigning kunne spanieren ikke følge med, og efter etapen har han nu fire minutter og 37 sekunder op til Nibali på løbets førsteplads.

Jakob Fuglsang blev sat med ni kilometer til mål på den sidste stigning, men danskeren havde på de to foregående bjerge og på nedkørslerne ydet en god indsats for sin kaptajn Vincenzo Nibali. Med tanke på det voldsomme styrt på 13. etape kan Fuglsang kun være tilfreds med sin præstation.