Richie Porte forlænger med BMC i Tour de France-optakt

Richie Porte fortsætter hos BMC, men holdet oplyser ikke, hvor lang Tour de France-favorittens kontrakt er.

Richie Porte har forlænget med BMC. Scanpix/Jeff Pachoud Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Düsseldorf. Cykelstjernen Richie Porte fortsætter hos BMC, uanset hvordan det måtte gå i det forestående Tour de France, hvor Porte ventes at kunne køre med om den samlede sejr.

Torsdag oplyser BMC, at Portes kontrakt er blevet forlænget. Det skete i tyske Düsseldorf, hvor Tour de France begynder lørdag.

Det blev dog ikke oplyst, hvor længe kontrakten strækker sig.

Hold-direktør Jim Ochowicz udtalte, at aftalen bliver offentliggjort nu, for at den 32-årige Porte kan koncentrere sig fuldt ud om Tour de France.

Porte skiftede til BMC i 2016 efter at have været løjtnant og hjælper for Chris Froome hos Team Sky.

Netop Froome og Porte regnes som de to største favoritter i kampen om at køre i den gule trøje på sidste etape til Paris.

Mens Froome har vundet Touren tre gange, har Porte en femteplads fra sidste år som det bedste resultat i det franske grand tour-løb.

/ritzau/