Rekordmanden

34-årige Lars Christiansen er klar til sin 10. slutrunde i en lang landsholdskarriere, der har givet ham både rekorden for flest kampe og flest scorede mål.

237 landskampe. 1.089 mål. Indtil nu. Det har ingen dansk herrespiller gjort bedre. Og Lars Christiansen lægger ikke skjul på, at han har det godt med at være rekordmanden.

»Jeg er sindssyg stolt over at have nået begge rekorder. For tre år siden syntes jeg, det var urealistisk. For at slå Fengers rekord (flest kampe, red.) skulle man jo være med på landsholdet fast i mere end ti år. Ellers kunne man jo ikke nå det. Men så kom det nærmere og nærmere, og der kom mere og mere fokus på. Og lige pludselig var det ikke så urealistisk mere.«

»Det, der betyder mest ved at slå rekorderne, er stoltheden. Det er jo noget, der vil blive husket. Og nu er det mig, de skal slå,« fortæller Lars Christiansen.Selv om venstrefløjen gennem mere end et årti har markeret sig som en af de bedste i tysk håndbold, hvor han spiller for Flensburg-Handewitt, og selv om han har spillet de mange landskampe, har det de seneste slutrunder været så som så med succesen, når han har spillet i landsholdstrøjen.

Da Ulrik Wilbek udtog sin VM-trup i december, undlod han da heller ikke, at komme med en lille stikpille til Lars. Selv om den blev afleveret med et lunt smil. Wilbek sagde, at landstrænerteamet var i gang med en psykologisk proces med Lars Christiansen, og at »Lars nu ville få sit internationale VM-gennembrud som 34-årig«.

»Det er fair nok, for det har ikke fungeret de sidste gange. Ved VM i Tunesien var der to virkelig afgørende kampe - mod Tunesien og mod Frankrig - og da spillede jeg ikke godt. Det gjorde vi heller ikke som hold. Jeg var en af dem, som de kastede bolden over til, og som skulle afgøre det, og det formåede jeg ikke. Det var en skuffelse. Og det samme i Schweiz sidste år. Da havde jeg en scoringsprocent, som var for lav i forhold til mine egne forventninger, og det tror jeg faktisk har spillet mere med, end jeg har troet,« erkender Lars Christiansen.Ulrik Wilbeks psykologiske proces går ud på at fortælle Lars, at han stadig er vigtig for landsholdet, og at han ikke skal være for hård i sin selvkritik.

»Ulrik og Peter (Bredsdorff-Larsen, assisterende træner, red.) kom ind i sommer og sagde, at de havde kigget på al statistikken, og de kunne ikke se andet end, at jeg havde en lidt for lav scoringsprocent. I forsvarsarbejdet og viderespillet bidrog jeg til gengæld meget, så jeg skulle bare vide, at jeg var vigtig for holdet, og at de agtede at holde fast i mig. Det skulle jeg ikke være i tvivl om. Så jeg skulle bare fortsætte, og så var der nogle småting, vi ville arbejde på løbende. Det var et godt signal for mig at få, at jeg stadig havde tilliden,« siger Lars Christiansen, der hellere end gerne vil vise sig fra sin bedste side ved VM.

»Jeg er jo lige så interesseret som alle andre - hvis ikke mere - i at komme helt derop, hvor jeg gerne vil være.«

Lars Christiansen fylder 35 år i april, og det er nærliggende at spørge, om han kan se enden på sin lange karriere.

»Ja, det kan jeg da. Nu begynder det sådan ligesom at gå op for mig. Jeg tænker ikke så meget over alderen, men jeg har hele tiden søgt mig et ultimativt mål at opnå, hvorefter det så kunne være oplagt at stoppe. OL i Beijing, hvis jeg stadig kan være med og er skarp nok, kunne være det ultimative mål, hvorefter jeg kunne stoppe og sige, nu har jeg prøvet, hvad jeg vil. Det er noget helt unikt, og derefter kan man sætte skoene på hylden,« siger Lars, der dog ikke vil garantere noget.

»Jeg mener jo, at alder ikke skal være nogen hindring, og sådan spillemæssigt føler jeg mig altså ikke som en 34-årig. Kroppen har det rigtig godt, og jeg elsker at træne. Det er stadig topmotiverende for mig både at være med på landsholdet og at træne i Flensburg-Handewitt, selv om vi træner hver dag. Jeg har ikke haft den dag endnu, hvor jeg har sagt »jeg gider krafted'me ikke træne i dag.« Ikke når jeg først er der. Men hjemmefra har jeg også den indstilling med, at når jeg ikke gider træne mere, så skal det være slut. Ligegyldigt hvad. Det holder jeg ved. For så kan jeg ikke motivere mig selv mere, og jeg har desværre set spillere, der har sagt, at de lige tager et år eller to mere for pengenes skyld, og så går de på kompromis med sig selv. Og det vil jeg ikke. Det er et skrækeksempel for mig,« siger fløjen.Her og nu gælder det dog VM. I Tyskland.

»At vi skal spille i Tyskland er som en hjemmebane for mig. Jeg glæder mig som et lille barn. Min primære målsætning er, at vi skal have medalje, og jeg mener også, det er realistisk, når jeg tænker på, hvordan vi kan spille,« siger han og afviser, at det har rokket ved troen på Danmark, at det ikke er gået videre godt i testkampene op til VM.

»Det føler jeg ikke. Jeg mener, vi har så meget i bagagen, at det bør være nu, vi slår til. Vi spillede et godt EM, så hvorfor skulle det ikke blive et godt VM? Det ligger jo lige til højrebenet, nu hvor vi skal spille i Tyskland. Med mange mennesker og god stemning. Hvis det ikke bliver til noget, så bliver det svært at tro på, at det nogensinde kan blive til noget,« siger Lars Christiansen.