Rekordmager snupper MVP-hæder i NBA-ligaen

Russell Westbrook er kåret som den mest værdifulde spiller i NBA efter en fantastisk sæson.

Russell Westbrook er sæsonens MVP i NBA-ligaen. Scanpix/Brad Penner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Basketballspilleren Russell Westbrook blev natten til tirsdag dansk tid kåret som den mest værdifulde spiller (MVP) i den forgangne sæson i NBA-ligaen.

Oklahoma City Thunder-spilleren var nomineret til prisen sammen med Houston Rockets-spilleren James Harden og Kawhi Leonard fra San Antonio Spurs.

De seneste to års MVP, Steven Curry fra Golden State Warriors, var ikke nomineret. Warriors endte med at vinde NBA-titlen.

Heller ikke Cleveland Cavaliers' LeBron James, der fire gange har vundet hæderen, var blandt de nominerede.

Russell Westbrook havde en fantastisk sæson, hvor han 42 gange i grundspillet lavede en såkaldt tripledouble.

Dermed overgik han Oscar Robertsons rekord på 41 tripledoubles fra sæsonen 1961/1962.

Tripledouble er et begreb, der bruges om en spiller, der har mindst ti i tre af følgende kategorier; point, assist, rebounds, steals eller blokeringer.

Trods Russell Westbrooks tilstedeværelse røg Oklahoma City Thunder ud i første runde af slutspillet med et samlet 1-4-nederlag til Houston Rockets.

Mike D'Antoni fra netop Houston Rockets blev kåret som årets træner i NBA.

/ritzau/