Reals vanvittige sejrsstime er brudt: Valencia gjorde det umulige

Læs mere
Fold sammen

Real Madrids stime på 22 sejre i træk blev brudt af Valencia, der besejrede Ronaldo og co. med 2-1 søndag aften.

Alting har en ende!

Sådan synger Michael Bundesen og Shu-bi-dua. Og det måtte Real Madrid sande søndag aften, da deres imponerende sejrsrække blev brudt.

For ikke siden 2-1 nederlaget til Atletico Madrid den 13. september, har Real Madrid måtte gå fra banen efter en betydningsfuld kamp uden 3 point på kontoen.

Tingene startede ellers planmæssigt, da Cristiano Ronaldo med største selvfølgelighed scorede på et straffespark.

Herefter udviklede første halvleg dramatisk med hårdt spil og i alt syv gule kort, heraf fem af dem til Valencia. Det hjalp dem dog ikke til at score på den side af pausen.

I anden halvleg kom hjemmeholdet i gang, da først Antonio Barragan udlignede til 1-1, og efter 65 minutter gjorde Nicolas Otamendi det til 2-1.

Herefter startede et langt stormløb mod Valencias mål. Det afstedkom flere gode muligheder til hovedstadsklubben, der dog ikke kunne få prikket bolden det sidste stykke ind over stregen.

Og efter et afværget hjørnespark i kampens 94. minut kunne hele Mestalla gå amok, som havde Valencia vundet mesterskabet.

Real Madrid holder førstepladsen på trods af nederlaget med et point ned til Barcelona. Valencia rykker op på fjerdepladsen med sejren, fire point fra Atletico Madrid på tredjepladsen.