Rasmussen vil vinde Touren

Sejren i går var blot det første spæde skridt for en ambitiøs Michael Rasmussen, der, trods sine åbenlyse problemer med enkeltstarterne, vil til tops i Paris.

Michael Rasmussen har fået smag for mere gult. Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere

Scenariet ved den slags lejligheder forandres aldrig

Kaos er et alt for mildt ord, hvis man vil beskrive, hvad der udspilles af vanvittige scener, når en Tour de France etapevinder, der i dette tilfælde ydermere overtager løbets førerposition, kommer i mål.

I går var ingen undtagelse. Mens dopingkontrollanterne trippede utålmodigt, blev Michael Rasmussen hevet rundt fra det ene TV-interview til det andet.

Sådan er proceduren nu engang, men samtidigt udkæmpes en nådesløs kamp om at komme tæt på manden og få blot de mindste guldkorn.

Naturligvis skal han også på podiet, og netop i går var det et længerevarende show, da den lille mand med de stærke ben både skulle kindkysses af præmiepigerne og tiljubles af folkets masser hele tre gange.

Først blev han hyldet for etapesejren, så blev han iklædt den gule trøje og til sidst, hvad der nærmest er hans ejendom: Den prikkede bjergtrøje.

Først da kommer den skrivende verdenspresse til orde på det obligate pressemøde.

Lige inden nåede han dog i et rørende øjeblikket at få omfavnet og kysset sin mexicanske kone Cariza og deres søn Milo. Ikke så let og ligetil, da en lidt emsig funktionær i første omgang ikke ville lukke en lidt overdimensioneret klapvogn ind i de allerhelligste, men med håndfast hjælp fra triumfatorens hollandske Rabobank-hold faldt familielykken på plads.

»Som dagen gik, synes jeg, at der er en mulighed for at vinde i Paris,« svarede han med oprejst pande på første spørgsmål, men dæmpede hurtigt ned for at trække paraderne op med klassikeren om, at »der er to uger igen«.

»Og lad os endelig ikke glemme de 110 km enkeltstart, som alle ved, jeg ikke mestrer. Jeg er bjergrytter og kun bjergrytter. Op til Touren har jeg således ikke trænet specielt i tempokørsel. Skal jeg vinde løbet, skal det ske i de høje bjerge.«

Tid til fest
Han bekræftede, at han ville vinde så mange sekunder i går, hvilket også er hans planer på de kommende bjergetaper. Altså ikke noget med, at seerne derhjemme skal forvente at se en jublende dansker krydse stregen, når for en lille sikkerhedsskyld skrives også hvis en ny sejr skal fejres.

I aftes blev der dog festet i Rabobank lejren. »Det har vi masser af tid til,« sagde Rasmussen med henvisning til, at der i dag er hviledag.

Det er ikke ensbetydende med at benene kan smækkes op på bordet. Træningen skal selvfølgelig holdes ved lige, ligesom Rasmussen har indkaldt til pressemøde.

Men alligevel kunne der godt festes lidt mere, end hvis der havde stået nye krævende bjergprøver på dagens program.

Til sidst gjorde Rasmussen lige inden han blev hevet ud til dopingprøve det klart, at han bestemt ikke har glemt, at han allerede for to år siden var tæt på podiet. »Hvis ikke jeg havde kludret så forfærdeligt på den sidste enkeltstart.«

Dengang forstod han for første gang, at han virkelig kunne begå sig blandt de allerbedste i klassementet. At han ikke bare var klatreren fra Tølløse, der kunne give baghjul i bjergene.

Det er fortsat hans absolut største force, hvorfor det er meget interessant at nærstudere de tre bjergridt, der følger i Pyrenæerne senere på ugen.

»Det er noget af det sværeste jeg har set, og det ser jeg som en stor fordel for mig,« sagde en mand med en plan om at vinde Tour de France i år.