»Råbene holder os på stikkerne«

En af hemmelighederne bag FC Københavns succes i sidste sæson var en yderst solid defensiv. Kommunikationen mellem forsvaret og målmanden er et vigtigt hjælpemiddel på banen, mener Michael Gravgaard og Jesper Christiansen.

Målmand Jesper Christiansen råber til sine medspillere, og selv om det ikke helt ser sådan ud, så har råberiet et konstruktivt og tryghedsskabende formål, forsikrer både FCK-keeperen og forsvarsgeneral Michael Gravgaard. Foto: Lars Møller Fold sammen
Læs mere

»Kom nu, Jesper. Lyd på,« råber FC Københavns målmandstræner Per Wind flere gange under målmandstræningen. Og selvom der ikke er en modstander eller medspiller i nærheden, farer Jesper Christiansen ud i feltet, mens han råber: »Jeg har!«

Det kan virke lettere tåbeligt at råbe så højt, men råberiet er en væsentlig del af træningen. Kommunikationen mellem målmand og forsvar kan være altafgørende for, hvordan fodboldkampene ender. Hvis ikke kommandoerne falder på det rigtige tidspunkt, kan det få alvorlige konsekvenser.

»Ni ud af ti gange er jeg sikker på, at Michael (Gravgaard, red.) er ganske udmærket klar over, hvad jeg råber til ham. Han ved, jeg kommer ud efter bolden, og han ved, hvor han har sin modstander. Men hvis nu jeg ikke gjorde det, ville tvivlen nok komme,« forklarer Jesper Christiansen.

»Fremad« råber Michael Gragaard, da FC København er gået over til den taktiske træning. Og straks anførerens kommando har lydt, rykker Niclas Jensen, Brede Hangeland og William Kvist fem meter fremad, mens de stadig holder linien, så angriberen bliver trukket offside.

»Som sådan er det ikke noget, vi løber og tænker over inde på banen. Det ligger simpelthen i vores underbevidsthed, at vi er nødt til at kommunikere for at forsvare os bedst muligt,« siger Michael Gravgaard.

Men det er ikke kun kollegerne i forsvaret, der lytter intens, når anførerens stemme brager ud på banen. Også resten af holdet spidser ørerne.

»Det handler om, at vi i forsvaret ved at kommunikere på banen kan fungere som elastikken på holdet. Vi presser op i banen, så pladsen mellem modstandernes midtbane og angreb bliver mindre. Vi sørger for at gøre rummet at spille på så lille som muligt. Hvis vi ikke styrede det nede bagfra, ville der være for meget plads til vores modstander,« siger Michael Gravgaard og uddyber:

»På midtbanen er jeg sikker på, at vi i denne sæson vil se Rasmus Würtz gå ind og tage kommandoen. Han har i hvert fald evnerne til at overtage styringen, så midtbanen også får fokuseret sit spil frem ad banen,« vurderer Michael Gravgaard.

Kun konstruktivt
Det kræver overskud at bruge energi på at råbe. Det overskud har FCKerne haft, men ifølge Michael Gravgaard handler det ikke om at vise, hvem der styrer holdet og er øverst i hierarkiet.

»Kommunikation er et middel til at gøre tingene lettere for os selv. Den bageste mand har ofte et bedre udsyn frem ad banen, og derfor kan han give os et overblik over, hvad der sker. Når vi står og råber, er det bestemt ikke for at puste os op. Vi bruger det faktisk meget konstruktivt,« siger Michael Gravgaard.

Og Jesper Christiansen bakker sin anfører og forsvarsgeneral op.

»Jeg synes, jeg kan se nogle ting, som forsvaret måske ikke kan se. På den måde kan mit udsyn være med til at forudse nogle situationer, som kunne udvikle sig uheldigt for os. Men det er lige så meget for at holde os skarpe og i gang. Råbene holder os på stikkerne. Vi må ikke komme til at stå og sove. Så bliver vi først overrasket,« siger Jesper Christiansen.

Når FC København i morgen møder FC Nordsjælland på udebane, vil Michael Gravgaard have en ny medspiller på sin højre side. Væk er Lars Jacobsen, og hans plads som højreback er overtaget af William Kvist. At det er en holdkammerat, Gravgaard kender og en dansker, gør kommunikationen lettere i forsvaret.

»Det vil jo gøre det lettere for ham at vænne sig til den nye position, når jeg råber og guider så meget, som jeg gør. Men ellers er det jo heldigvis mest opgaverne fra træneren, William Kvist skal lytte efter,« smiler Michael Gravgaard.