Quaade accepterede sin 21. plads: Har virkelig ikke haft meget at træde med

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det lykkedes ikke for Rasmus Quaade at forbedre sit bedste VM-resultat, da der onsdag blev enkeltstart ved verdensmesterkaberne i Richmond, USA.

I Firenze i 2013 nappede Quaade en fornem sjetteplads - et resultat, der klart gav løfter om mere, Sidste år i Ponferrada blev danskeren så nummer 13, og onsdag måtte han nøjes med en 21. plads.

Men trods den placeringsmæssige nedtur var Quaade overordnet set godt tilfreds med sin præstation,

»Jeg har virkelig ikke haft meget at træde med hele sæsonen. Jeg er kommet på en bedre kurs nu, men jeg har stadig ikke det samme at træde med, som jeg havde sidste år. Det håber jeg og tror på, at der kommer næste år,« sagde 25-årige Quaade efterfølgende til feltet.dk og fortsatte:

»Jeg er både stolt over min præstation, men samtidig også lidt ærgerlig over, fordi jeg ville jo gerne lave ligget på samme niveau, som jeg har gjort de seneste to år. Jeg må også bare erkende, at min form ikke har været til det i år.«

Den anden dansker, der var i aktion onsdag, Christopher Juul-Jensen, måtte tage til takke med en placering som nummer 45.