Publikum i chok efter kaos: Stort show gik galt i USA

De plejer at kunne det der med halftime-show i USA.

Specielt til amerikansk fodbold. Og ikke mindst til Super Bowl.

Men når man slår et stort brød op, kan det somme tider gå galt.

Det gjorde det i den grad i Oklahoma, da en hestevogn blev kørt ind på banen for at underholde det fyldte stadion. Men i stedet endte flere af publikummerne med at se chokerede til, da et af hjulene satte sig fast i banen, så det resulterede i et styrt. En kvinde og en mand faldt af vognen og måtte tilses af læger.

»Vi tror, at ulykken skete på grund af vægtfordelingen i den bagerste del af vognen. Tre personer er blevet evalueret. Alle andre har fortalt, at de er uskadte,« lyder det i en fra arrangøren i Oklahoma til usatoday.com.

»Og det ser ud til, at ponyerne er uskadte. Lægerne var med det samme til stede, og det samme var heste-eksperterne. Vi er alle taknemlige for, at der ikke skete noget seriøst, og at alle agerede professionelt.« 

Det er anden sæson i træk, at der er en ulykke med hestevognen, der hedder Sooner Schooner.

Sidste år var der også et besætningsmedlem, der var ved at falde ud af vognen under showet.