PSG-anfører: Det vigtigste er at gå videre

PSG-anfører Marquinhos var utilfreds med effektiviteten i front og forsvarsspillet ved Manchester Citys mål.

PSG-stopperen Marquinhos (til venstre) forsøgte at lukke helt ned for Manchester Citys Raheem Sterling, men det lykkedes ikke. Craig Brough/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Manchester. Paris Saint-Germain var konstant et skridt efter Manchester City i onsdagens topopgør i Champions Leagues gruppe A.

Det endte med et nederlag på 1-2 for pariserne, som dog kan trøste sig med at være videre til ottendedelsfinalerne sammen med City.

Nu handler det om den sidste betydningsløse kamp i gruppen og derefter en lodtrækning, hvor PSG er sikker på at slutte som toer bag City.

- Det vigtigste er at gå videre. Nogle gange ender du som etter og skal møde et meget vanskeligt hold. Nogle bliver du toer og ender med at få en endnu bedre lodtrækning, siger PSG-anfører Marquinhos til Canal+.

I onsdagens kamp var City i kontrol i det meste af tiden. Men PSG kom foran 1-0 på et mål af Kylian Mbappé og kunne med lidt held og dygtighed havde scoret yderligere.

- City er et hold, som kontrollerer kampene og bruger banens fulde bredde. Vi forsøgte at forsvare os godt og have bolden så meget som muligt til trods for Citys høje pres.

- City er et meget kompakt hold. Vi havde et par chancer, men vi udnyttede dem ikke, og vi kunne have forsvaret os bedre ved begge deres mål, mener PSG-anføreren.

Holdkammeraten Presnel Kimpembe er enig med sin forsvarsmakker og mener, at der er noget at forbedre til de kommende kampe.

- Generelt spillede vi en god kamp. Vi manglede bare noget, når det kom til at afgøre kampen. Det betalte vi prisen for i en turnering som denne.

- Det er sørgeligt, at vi tabte. Men sådan er fodbold. Vi skal have analyseret denne kamp, så vi kan rette på det, der ikke gik så godt, siger Presnel Kimpembe til RMC Sport.

/ritzau/