Præsidentens motivationsfaktor

Danmark risikerer deltagelse i taber-turneringen Presidents Cup. Med mindre Norge besejres i aften.

Det er ikke vind eller forsvind i aften for Danmark efter nederlaget til Ungarn. Det er meget værre.

De danske håndboldherrer har i dén grad sat sig selv under pres forud for sidste puljekamp mod Norge. For snubler Boldsen & Co. også her og dermed misser mellemrunden, kan de danske spillere ikke som tidligere luske ud af bagdøren og rejse hjem.

Som noget nyt - og indført ved dette VM af den egyptiske præsident for det internationale håndboldforbund (IHF), Dr. Hassan Moustafa - skal taberholdene, der ikke kommer i mellemrunden, spille videre i et nyt gruppespil om placeringerne fra nummer 13 til 24. Dette nye tiltag kendes under navnet President's Cup, og turneringen indebærer, at de 12 taberhold fra indledende runde skal blive i Tyskland i yderligere seks dage og spille hver tre kampe mere.

Tidligere rangerede man de sekundære hold matematisk, da det ikke betyder en døjt, om et land er nummer 13, 19 eller 24. Men nu ligger de håndboldmæssigt små nationers ve og vel den egyptiske IHF-præsident meget på sinde, og for at disse små håndboldnationer kan få flere internationale kampe, har IHF fundet på dette tiltag.Tro mig. De danske spillere vil hade at blive en del af præsidentens sociale projekt. Men nu ligger de, som de har redt, efter at de smed sejren væk lørdag i de sidste fem minutter. Taber-cuppen er dermed blevet en overhængende trussel for dansk håndbold. Men den er ikke en realitet endnu.

Team Wilbek havde en plan om at komme i mellemrunden - helst med to point ved at besejre Ungarn og Norge. Den gik ikke, men mellemrunden er stadig et muligt mål. Og midlet er fortsat, at vi skal besejre Norge. Efter nederlaget til Ungarn dog med den ekstra dimension på, at sker det ikke, er de danske håndboldherrer ude i mørket og fiaskoen endnu en gang total ved et VM.

Det kan man da kalde en motivationsfaktor, og det må spillerne udnytte og vise, at de er mænd og ikke mus.

Ulrik Wilbek mener heller ikke, at det duer at klynke over den tabte kamp til Ungarn. Som han sagde i går efter en nats søvn og en masse nederlagsbearbejdning i den danske trup. »Jeg synes egentlig, vi var konstruktive ret hurtigt. Og det er det, det handler om, når man er ved sådan et mesterskab. Der er altså mange nationer, der gennem tiden har været i den her situation. Og som efterfølgende alligevel har fået en fantastisk turnering. Jeg garanterer ikke, at det bliver sådan. Men det er det udgangspunkt, man må tage.«Lad os holde fast i landstrænerens positive indstilling og i øvrigt minde hinanden om, at Danmark i aften i Kiel skal spille en af de kampe, der gør sportens verden så fascinerende for mange. Det er jo disse »finaler«, hvor alt sættes på ét bræt i en gladiator-dyst til »last man standing«, vi brænder efter at opleve, og som får os til at skrive om det, til at samles foran TV-skærmen i millionvis og til at betale i dyre domme for at få en plads ved ringside.

Så kære danske landsholdsspillere. Drop ærgrelsen over nederlaget, brug fiasko-truslen som løftestang til en helstøbt indsats, og lad os så komme videre. Mod Mannheim og mellemrunden.