Poulsen: Dumt!

Sølvvinderne fra FC Midtjylland begyndte SAS-Liga-sæsonen med et uventet 1-2-nederlag til Horsens. Savnet efter Dennis Sørensen og Kristian Bak var mærkbart.

Der var ingen dårlige undskyldninger at finde i FC Midtjylland-lejren efter mandagens 1-2-nederlag til Horsens i midtjyderne SAS Liga-debut i sæsonen 2007/08.

- Det er dumt at komme bagud herovre. Hvis man gør det, så ved man jo, at de kører alle busser, der findes i Jylland, ind foran mål, forklarede nytilkomne Christopher Poulsen lettere sarkastisk.

På trods af dumheden og nederlaget, var der dog ingen krisestemning at spore hos sølvvinderne.

- Jeg er godt tilfreds. Det er sjældent man siger det, lige efter man har tabt. Men det er jeg faktisk, sagde træner Erik Rasmussen, der erkendte, at Dennis Sørensen og Kristian Bak Nielsen, der er solgt til henholdvis Energie Cottbus og Heerenveen i sommerpausen, var savnede.