Poltiet indhenter fransk løbestjerne

Så glad var Toumany Coulibaly (i midten), da han stillede op til en medalje-selfie på sejrsskamlen ved de franske indendørsmesterskaber i februar i år.  Fold sammen
Læs mere

I februar blev den 27-årige franske sprinter Toumany Coulibaly fransk mester i indendørs 400 meter-løb. I denne uge blev han indhentet af sin fortid - og af politiet.

Coulibaly tilbageholdes af politiet sammen i pariserforstaden Evry under mistænke om at have at begået en række indbrud sidste sommer. Det fortæller flere franske medier, heriblandt Le Monde.

Coulibaly skal sammen med to kammerater have begået indbrud mod en række butikker, blandt andet byggevaremarkeder, juvelerer og telefonbutikker i løbet af sommeren 2014.

Paradoksalt nok har den anholdte franske mester tidligere fortalt i et interview, at sporten havde holdt ham væk fra et liv som kriminel.

»Atletikken har reddet mig fra kriminaliteten. Jeg har lavet nogle dumheder, og det jeg har betalt for. Forrige år blev jeg idømt 22 måneder i fængsel, men jeg afsonede kun tre. Der venter mig endnu en dom, og den bliver hård, hvis jeg ikke vil bevise, at jeg har en fremtid. Det har jeg takket være atletikken,« har den franske landsholdsløber sagt i et interview med Le Parisien forud for februars indendørs mesterskab.

»Jeg har en god chance, og den kommer jeg ikke til smide væk. Det op til mig at passe på og vælge den rette vej. Det er et løfte, som jeg har givet til mig selv og mine to børn,« sagde han efter indendørs-guldet.

Men nu ser det alligevel ud til at fortiden har indhentet Coulibaly.