Polsk rytter trampede sig til anden etapesejr i Vueltaen

Tomasz Marczynski (Lotto Soudal) vandt på 12. etape for anden gang i årets Vuelta a España.

Lotto Soudal's Belgian cyclist Tomasz Marczynski celebrates as he crosses the finish line of the 12th stage of the 72nd edition of "La Vuelta" Tour of Spain cycling race, a 160, 01 km race between Motril to Antequera, on August 31, 2017. / AFP PHOTO / JOSE JORDAN Fold sammen
Læs mere
Foto: JOSE JORDAN

Den polske cykelrytter Tomasz Marczynski (Lotto Soudal) sikrede sig torsdag sin anden etapesejr ved årets Vuelta a España.

Polakken løb med sejren på den 160,1 kilometer lange 12. etape i Vueltaen. Etapen bød på en kategori 1- og en kategori 2-stigning.

Rytterne skulle fra Motril til Antequera, og det stod hurtigt klart, at torsdagens etapevinder skulle findes blandt etapens udbrydere.

Her havde Tomasz Marczynski (Lotto Soudal) et ekstra gear i forhold til konkurrenterne på den sidste stigning - en 7,6 kilometer lang kategori 2-stigning. Ingen af rivalerne kunne svare igen, da polakken trak fra.

Derfor kunne han krydse etapens sidste top alene med cirka et minut ned til forfølgerne. Den føring holdt han fast i hele vejen til mål.

Da han krydsede målstregen var favoritterne stadig knap 10 minutter bag polakken.

/ritzau/