Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Melbourne. Polske Magda Linette fortsætter natten til onsdag dansk tid den gode form ved grand slam-turneringen Australian Open med en sejr over tjekkiske Karolína Plísková.
Sejren faldt i den ene af turneringernes kvartfinaler, og dermed har Magda Linette for første gang i karrieren spillet sig frem til en grand slam-semifinale i single.
Før turneringen havde Linette en plads i tredje runde som sit bedste resultat i alle fire grand slam-turneringer.
I semifinalen skal hun op imod Aryna Sabalenka, der er seedet som nummer fem i turneringen.
Hviderusseren slog natten til onsdag dansk tid kroatiske Donna Vekic med cifrene 6-3, 6-2.
Magda Linette, som er useedet i turneringen, formåede at gøre det af med den tidligere verdensetter Plísková i to sæt. Hun vandt med cifrene 6-3, 7-5.
Hun overtog rollen som Polens store håb i turneringen, efter at hendes landsmand Iga Swiatek, som ligger nummer ét på verdensranglisten, blev slået ud af kasakhiske Elena Rybakina, der er forsvarende Wimbledon-mester.
Rybakina har siden fundet vej til den anden semifinale, efter at hun slog Jelena Ostapenko fra Letland i kvartfinalen. Her skal hun dyste mod hviderussiske Victória Azárenka, som slog amerikanske Jessica Pegula i sin kvartfinale.
Begge semifinaler hos kvinderne spilles torsdag.
/ritzau/