Poker - lektion 3

I lektion 2 gennemgik vi spillets gang i Texas Hold'em, hvor begreber som flop, turn og river blev introduceret. Texas Hold'em kan spilles i flere varianter - i denne uge vil vi se på de to mest populære: Limit og No Limit.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

No Limit

Langt de fleste pokerspil spilles som No-Limit. Her er der ikke noget loft for, hvad der må bydes. I princippet kan du byde alle dine penge på én gang. Dette kaldes all in. At gå all in kan være en god skræmme-mekanisme, men vær varsom. Det kan koste dig dyrt, hvis du ikke har den bedste hånd.

For det meste skal man have et fastsat minimumsbeløb, for at sætte sig ved et No-Limit bord. Vi tager i nedenstående eksempel udgangspunkt i et bord, hvor det koster minimum $20 at sætte sig. Lad os prøve at se på, hvordan en hånd kan forløbe i Texas No-Limit.

Nu skal spiller fem vælge om han vil calle de $15, raise med endnu mere eller folde. Raiser han ikke, skal de fire andre spillere tage samme beslutning.

Limit

I modsætning til No Limit Poker, er det i Limit-poker fastsat, hvad der må bydes i de enkelte byderunder. Også her tager vi udgangspunkt i et bord, hvor det koster $20 at sætte sig. Nemlig et $1/$2 bord. Det betyder, at der før og efter floppet kan bydes $1 ad gangen. Og efter turn og river bydes $2.

Der må selvfølgelig gerne raises undervejs, men kun med det aftalte Limit for den pågældende byderunde. Der må dog maksimalt raises fire gange i hver byderunde

På illustrationen ovenfor ser vi, at spiller et checker, spiller to byder $1, spiller tre caller $1, og spiller fire raiser til $2. Nu kan spiller fem enten calle de $2, raise til $3 eller folde. Raiser han ikke, skal de tre øvrige spiller gøre samme valg.

SOM MAN KAN se af ovenstående eksempler, er der stor forskel på, hvor store puljerne bliver i Limit og No Limit.

Bevares - puljerne kan også blive enorme i Limit, hvis man eksempelvis spiller $100/$200, men det er en helt anden sag.

Den væsentligste forskel på de to varianter er, at i Limit ved du, hvor meget du maksimalt kan tabe på en hånd. Det ved man aldrig i No Limit. Så som nybegynder er det derfor meget smart at starte med Limit, indtil man er helt inde i spillet.

Når man bliver lidt mere avanceret, kan Limit også være et godt spil. Her gælder det nemlig meget om at kunne regne sine odds ud. Der vil altid være mange flere med i en hånd.

Og det kan også godt betale sig at gå med, hvis man eksempelvis mangler et kort til en straight eller en flush (dette kaldes at være på et draw), da det er begrænset, hvad det kommer til at koste. I modsætning til No-Limit, hvor det er nemmere at skræmme modstanderne, der sidder med et draw.

Det vil sige, at i No Limit kan du bedre beskytte dine gode kort, hvorimod man i Limit bedre kan tillade sig at fiske lidt efter at få gode kort, da det er billigere, og man ved, at man ikke bliver tvunget til at putte alle sine penge i potten på en gang.

Pokerskolen er lavet af Martin Wendt, professionel pokerspiller. I samarbejde med Pokermagasinet Ace.