Poker er ikke hasard - poker er gambling

Spilmonopolet Danske Spil har skiftet mening og meddeler nu, at de i princippet godt vil udbyde poker, men at en beskatning på 16 procent forhindrer dem i at agere på konkurrencedygtige vilkår. Lærer og pokerspiller Arne Christensen giver et signalement af poker som et videnbaseret spil, hvor kunnen og kompetence er de afgørende mandater frem for tilfældigheder og lykketræf.

KRONIK: Poker er eksploderet i popularitet. Hvor der før var noget skummelt og anløbent over spillet, er det i dag et postmoderne udslag af globaliseringen omsat i praksis. Poker er kommet ind i stuerne. Spillere fra hele verden dyster mod hinanden online. Døgnet rundt.

Danskerne er solide pokerspillere, selv om de ikke kan spille hos danske spiludbydere. Monopolet Danske Spil har længe støttet sig til en forældet lovgivning, der definerer poker som hasard. Altså et spil, hvor tilfældet hersker. Enhver med blot et sporadisk kendskab til spillet ved, at tilfældigheder er en god medspiller, men at det er talent og kunnen, der skiller vinderne fra taberne. Over tid spiller heldet kun en ringe birolle.

Det har længe været ventet i spilkredse, at poker snart kommer i porteføljen hos Danske Spil. Årsagen til den forventede moralske kolbøtte er tilfældet Sverige. Og simpel købmandsregning. Kort efter at Svenska Spel slog til med poker, var selskabet blandt verdens største pokerrum. En klingende succes med en kolossal indtjening. Som det ser ud nu, er det kun en beskatning på 16 procent, der afholder Danske Spil fra at udbyde poker. Vi tør dog godt tage et væddemål på, at poker er på programmet hos Danske Spil engang i 2007. Der er bare lige en pulje, der skal afregnes.

Poker. Puljer. Pludselig rigdom. Hvad er det, der gør poker så populært og spillet så fængende og forførende? Vel først og fremmest gyldne drømme og behovet for at fortælle historier. I poker er det ganske vist de skrøner, man fortæller. Men det gør dem jo ikke mindre interessante. På nettet kan man chatte, mens man spiller, men det har nu ikke den store betydning, når vi taler storytelling og poker. Online fortæller man historierne gennem sine væddemønstre. Man kan faktisk hævde, at en spiller, stort set, blot er summen af sine væddemønstre.

Der findes snesevis af pokervarianter, men det er først og fremmest Texas Hold'em No Limit, der spilles som turneringspoker. Klichéen om, at poker er det letteste spil at lære, men det sværeste at mestre, er ikke ubetinget usand, når det gælder dette spil. Bemærk, at vi muligvis bluffer her.

Texas Hold'em er baseret på, at hver deltager forlods får to fordækte kort. På basis af disse kort laves der forskellige væddemål, hvorefter der gradvist falder fem åbne fælleskort. Der væddes nu igen med disse fælleskort in mente. Det er ikke nødvendigvis den spiller, der har de bedste kort - den bedste hånd - der vinder puljen. Det sker kun, hvis spillerne udfordrer hinanden helt frem til det sidste åbne kort og fremtvinger en kortfremvisning. Ofte vil puljen blive taget af den spiller, der viser mest aggressivitet. Det sker ved, at han med seriøse hævninger af puljen presser sine modstandere til at smide deres kort. Han fortæller en historie om, at har stærke kort, og - hvem ved - det har han måske også. Eller også har han ikke. Men det koster chips at tage duellen op. Tør du, eller tør du ikke. Sådan er poker.

I turneringspoker betaler alle det samme indskud for at være med, og man starter med det samme antal chips. Øvelsen går så ud på at overleve og udmanøvrere sine modstandere, så man ender blandt de bedste - det, der i pokerlingoen kaldes »i pengene«. Udtænk. Udtræk. Udspil. Udlev.

Ofte spiller man blot en étbordsturnerng med ti deltagere, hvor der er penge til top tre. Men der spilles også store turneringer, hvor der er tusindvis af deltagere. Og det er her guldgraverdrømmene kommer ind. Ender man ved finalebordet i en stor turnering, er det som at stå for enden af regnbuen.

Bluff og poker reflekterer hinanden som spillets hjerteblod og mandsmod. Der er to sandheder om bluff i turneringspoker. For det første er det aldeles overvurderet. For det andet er det af afgørende betydning for gode resultater. Hvis man bluffer for meget, får man en masse action - indtil man er blanket af. Hvis man aldrig bluffer, er man så forudsigelig i sit spil, at man lige så godt kunne spille med åbne kort.

Der er bluffs, og der er store bluffs. De almindelige bluffs - som at stjæle småpuljer og tvungne indsatser - er blot en del af spillet. Det store bluff er en kunstart i sig selv. Og når det gælder bluffs, så er der det paradoks, at jo ringere en spiller er, jo sværere er han at bluffe. Ingen ved i sagens natur, hvor ofte der bluffes i poker. Men en af verdens bedste spillere, Dan Harrington, har ubeskedent lavet sin egen »lov« om bluffs. Den siger, at sandsynligheden for, at en spiller bluffer, altid er mindst 10 procent. Vi tager ham på ordet.

Poker i TV har en slagside mod all-in situationer og større slagsmål. Det er ikke ægte poker. Turneringer vindes og tabes i felten, hvor ret gode kort støder sammen med gode kort. Det er, hvordan man spiller, når man ikke rammer de gode kort, der er afgørende for, om man er en vinder ved pokerbordet. Det handler om timing, som betyder alt i poker. Det er ikke i sig selv, de hænder man spiller, men hvornår man spiller dem - og mod hvem - der for alvor betyder noget. Det ved de skarpeste spillere alt om. Den slags spillere, der kan udspille dig - ikke alene med deres egne kort, men også med dine.

Matematik og psykologi spiller en væsentlig rolle i poker. Matematikken fordi poker er et spil baseret på sandsynligheder. Psykologien fordi det drejer sig om at »komme ind i hovedet« på sin modstander. Men det bør ikke overskygge, at poker først og fremmest er et meget situationbestemt spil. Hver situation er unik, og der findes ingen formel for at gøre det korrekte. Den bedste poker ses, når man spiller på instinktet. Den første indskydelse er mere næsten altid korrekt, hvis man er en erfaren spiller.

Der findes mange måder at fortolke spillet på. Den ene ende af skalaen er den henholdende og defensive stil, der tangerer det passive. Man venter på de gode kort. Denne stil giver muligvis en oplevelse af at være med, men er en fejlslagen strategi, hvis man vil »i pengene«. Passivt spil tvinger dig til at få gode kort for at vinde. Den anden stil - som praktiseres til perfektion af Danmarks bedste pokerspiller, den legendariske Gus Hansen - er den aggressive spilopfattelse. Aggressivt spil giver chancen for at gribe heldet. Og så i øvrigt ofte vinde over passive modstandere, når man ikke har heldet. Man spiller på andre ting end kortenes nominelle værdi.

Den kinesiske general Sun Tzu (ca. 544-496 fvt.) skriver i sin bog om krigskunst, at der findes to typer af angreb - det direkte og det indirekte. Og han tilføjer, at disse to i deres talrige kombinationsmuligheder giver mulighed for en endeløs række af uforudsete manøvrer. Poker handler også om at gøre det overraskende og uforudsigelige. At være uforudsigelig er nok det næstbedste, man kan sige om en god pokerspiller. Det bedste er, naturligvis, konstant at blive misforstået. Så man ikke aner hoved eller hale i de historier, der fortælles.

Spilteoretikeren Arnold Snyder har den opfattelse, at poker er en avanceret udgave af spillet rochambeau - eller papir-saks-sten. I poker slår kort chips. Chips slår position. Position slår kort. Mange chips skal bruges til at terrorisere bordet. Men position er vigtigere. I poker betyder position, at man er sidst til at agere. Når man ved, hvad modstanderne gør, før man selv skal handle, har man en enorm fordel i form af flere informationer.

Det nytter ikke meget at sidde og vente på, at man får gode kort i en stor og hurtig turnering. Hvis man når finalebordet, vil man have tjent langt flere chips på positionsspil end på nogle af de andre våben. Kort er det svageste våben, man har. Overspil dem ikke. Sid ikke og vent på dem.

Poker i sin reneste og mest hårdkogte form er, når man kun er to spillere tilbage. Det er poker uden filter. Den engelske filosof Thomas Hobbes karakteriserede engang livet i en før-civiliseret verden som »beskidt, brutal og kort«. Han kunne lige så godt have beskrevet slutspillet i en pokerturnering. Og når man er kommet så langt i en stor turnering, har man naturligvis haft sin portion af heldet: Man skal kunne slå es-konge og vinde med es-konge for at nå finalen. Og man har undgået hasarderet og hovedløst spil. Poker er ikke hasard. Det er gambling. Der er en verden til forskel.